BLIV MEDLEM

Medlemskab af Producentforeningen er et godt valg for producenter af film, tv og reklamefilm. Få juridisk rådgivning og politisk indflydelse, og udveksl erfaringer med andre producenter. Ring eller skriv til os og aftal et møde, hvis du overvejer medlemskab.

Producentforeningen er et stærkt fællesskab for producenter af film og tv. Vores medlemmer dækker den største del af markedet for privat indholdsproduktion, og medlemskredsen omfatter både små og nystartede produktionsselskaber og de store selskaber.  

Med medlemskabet får du indflydelse på foreningens politik på de områder, som berører dig i din hverdag. Vi beskæftiger os både med de store politiske aftaler, som regulerer branchen - medieforlig og filmforlig, og med konkrete problemer i forhold til fx. tv-stationer, filminstitut og offentlige myndigheder. Sekretariatet yder rådgivning til medlemmerne vedrørende kontrakter og andet i konkrete situationer - især rådgivning i juridiske spørgsmål vedrørende overenskomsts-, kontrakts- og rettighedsforhold.      

Hvis du overvejer at melde dig ind i foreningen, så ring eller skriv til os og aftal et møde, så vi kan fortælle mere om, hvad et medlemskab omfatter og hvad du kan forvente. Ring på 3386 2880 eller skriv på info@pro-f.dk 

For at blive optaget som medlem af Producentforeningen kræves, at man driver aktiv, selvstændig virksomhed med fremstilling af film- eller tvproduktioner af professionel karakter inden for foreningens område. Desuden skal ansøgeren anbefales skriftligt af to af foreningens medlemmer. Tv-producenter kan søge optagelse som associerede medlemmer, og små og nystartede virksomheder kan søge optagelse som iværksættermedlemmer. 

Se også vedtægterne for Producentforeningen, som blandt andet definerer hvem der kan blive medlem af foreningen, hvilken rolle bestyrelsen og medlemsmødet har og hvilke rettigheder og pligter, man har, hvis man er medlem af foreningen.

Kontingent
Kontingentet til Producentforeningen består af to dele – et medlemskontingent og et rettighedskontingent. Medlemskontingentet fastsættes hvert år på Producentforeningens generalforsamling, og rettighedskontingentet er en procentdel af de midler, som udbetales fra Producentrettigheder Danmark (PRD) til producenten. Læs mere om kontingentstrukturen her.