Fremtidens kompetencebehov i fiktions- og tv-produktion: Hvordan ruster vi os?
"Vi kan kun lykkes med det her, hvis vi samarbejder," understregede Producentforeningens direktør, Anna Porse Nielsen, ved lanceringseventen om fremtidens kompetencebehov i fiktions- og tv-produktion.
Eventen markerede et særligt skridt i et længerevarende samarbejde mellem aktører fra hele branchen. Siden 2022 har fokus været på at kortlægge de kvalifikationer, der bliver afgørende i fremtidens produktioner. Resultatet er en rapport, der skal styrke dialogen mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og øvrige aktører om uddannelse og efteruddannelse i branchen.
Eftermiddagen bød på spændende oplæg, livlige debatter og konkrete forslag til, hvordan vi bedst forbereder os på fremtidens udfordringer og muligheder. Nye teknologier som AI og automatisering ændrer kravene til både medarbejdere og produktioner, mens kommende generationer stiller nye krav til arbejdskultur, miljø og bæredygtighed. Samtidig vokser fokus på diversitet, inklusion og grøn omstilling i en branche, hvor effektivisering fortsat er en central dagsorden. Disse emner var derfor i fokus i de to paneldebatter, som hver især fremlagde branchens og uddannelsesinstitutionernes perspektiver på rapporten og de kommende kompetencekrav.
AI og teknologi: Fremtidens kompetencekrav
Et centralt tema i rapporten er teknologiens hastige udvikling og dens betydning for fremtidens kompetencer. AI og automatisering forventes at ændre opgaverne i branchen markant. Der vil derfor komme efterspørgsmål på digitalt funderede medarbejdere, som kan anvende de nye teknologier som AI i deres arbejde.
Uddannelsesrepræsentanterne pegede i den forbindelse på udfordringer med at integrere teknologier som AI i undervisningen. Louis Thonsgaard, uddannelsesleder ved VIA Multiplatform storytelling & Production, forklarede at:
"Undervisning i AI er allerede i gang, men det er en udfordring. Det er en viden som er svær at få ud på skolerne. Det er ikke noget, du kan læse i en bog, og samtidig svært at få nogen til at komme ud at tale om eller undervise i, da udviklingen går så hurtigt."
Han nævnte dertil, at de studerende ikke altid ser relevansen af at lære om nye teknologier:
"Vi står med en teknologi, der er omkostningsfuld at implementere, og som de studerende endnu ikke oplever som vigtig. Men vi ved, at den bliver uundgåelig i fremtiden."
Hvordan håndterer vi fremtidens videre- og efteruddannelse?
Den første af dagens debatter satte fokus på muligheder og udfordringer inden for videre- og efteruddannelse.
Louise Værum, freelance tv-klipper og tv-fotograf, fremhævede udfordringen ved at prioritere kurser og efteruddannelse: "Som freelancer bliver det ofte prioriteten at holde sig i gang med det lønnede arbejde og netværk. Selvom lysten til kurser er der, kan det være svært at afsætte tid," fortalte hun og efterspurgte i den forbindelse flere online formater og mentorordninger, der kan gøre efteruddannelse mere fleksibel for freelancesegmentet.
Mette Rio, production designer, understregede vigtigheden af efteruddannelse og pegede på, at garvede filmarbejdere, som hende selv, har et ansvar for at holde sig fagligt opdaterede. "Filmbranchen kan godt være præget af en western-mentalitet, hvor vi bare tænker, at vi kan det hele selv og ikke behøver det kursus, men det er vigtigt at sætte tid af til at lære nyt," forklarede hun. Mette opfordrede samtidig branchen til at blive bedre til at italesætte behovet for efteruddannelse, så det bliver nemmere for den enkelte at tage skridtet og prioritere faglig udvikling.
Hvad gør vi nu?
Samarbejdet mellem branchen og uddannelserne er afgørende for, at branchen kan tilpasse sig fremtidens behov og samtidig sikre, at både medarbejdere og virksomheder er rustet til at håndtere de teknologiske og faglige skift, der er på vej.
Den afsluttende opfordring fra de to paneler lød derfor: at bruge rapporten aktivt. For branchen gælder det om at anvende den som argument for, hvorfor det er vigtigt for nuværende medarbejdere at holde sig opdaterede med videre- og efteruddannelse. Samtidig kan institutionerne bruge den som en opskriftsbog til at videreudvikle uddannelserne, så de rummer de kompetencekrav, som vi vil møde i fremtiden.
Med andre ord: Fremtiden kræver handling – og den kræver, at vi står sammen.