Hvilke kompetencer har fiktions- og tv-branchen brug for i fremtiden? 

Rapporten "Fremtidens kompetencebehov i fiktions- og tv-produktion" er et kvalificeret vidensgrundlag for kommende beslutninger om kompetenceudvikling og uddannelse.

This describes the image

Den danske fiktions- og tv-branche har i mange år markeret sig med indhold af høj kvalitet både herhjemme og på den globale scene. Danskerne er storforbrugere af dansk indhold, og hvert år høster danske spillefilm, dokumentarfilm og tv-programmer priser og anerkendelse på festivaler og skærme kloden rundt.

Forudsætningen for at den succes kan fortsætte er professionelle virksomheder og velkvalificerede og kompetente medarbejdere, og nu foreligger der for første gang en samlet analyse af de kompetencer, branchen efterspørger i fremtiden.

Rapporten Fremtidens kompetencebehov i fiktions- og tv-produktion er et solidt fundament for et fælles branchesamarbejde om at sikre tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, og rapporten peger ligeledes på behovet for en øget uddannelsesindsats.

Rapporten er resultatet af et fælles branchesamarbejde i Styregruppen for kvalificeret arbejdskraft i fiktions- og tv-branchen. Samarbejdet blev igangsat for netop at sikre videndeling på tværs af branchen og bidrage med et kvalificeret vidensgrundlag for dialog med uddannelsesinstitutioner og for kommende beslutninger om kompetenceudvikling og uddannelse.

Styregruppen for kvalificeret arbejdskraft i fiktions- og tv-branchen:

  • Dansk Filmklipperselskab
  • Dansk Filmfotograf Forbund
  • Dansk Journalistforbund - Medier & kommunikation: Tine Johansen, formand
  • Danske Dramatikere: Andreas Garfield, forperson
  • Danske Filminstruktører: Rasmus Kloster Bro, forperson
  • Danske Scenografer: Gustav Pontoppidan, bestyrelsesmedlem
  • Den Vestdanske Filmpulje: Steen Risom, chef
  • Det Danske Filminstitut (DFI): Helene Hansen, specialkonsulent
  • DR - Danmarks Radio: Henriette Marienlund, fiktions- og udviklingschef
  • FAF: René Høyer Jørgensen, sekretariatschef
  • FilmFyn: Klaus Hansen, direktør
  • Metronome: Tina Christensen, adm. direktør
  • Nordisk Film Production: Katrine Vogelsang, CEO
  • TV 2 DANMARK: Mette Nelund, fiktionschef
  • Producentforeningen: Charlotte Enevoldsen, vicedirektør
  • Vision Denmark: Jørgen Ramskov, direktør
Opdateret 27. nov 2024