Ny ambitiøs strategi for spilbranchen

Den danske spilbranche skal være blandt de bedste i verden til at udvikle kommercielt succesfulde kvalitetsspil, som bygger på stærke fortællinger og høje kreative ambitioner.

This describes the image

Den danske spilbranche buldrer derudaf. Producentforeningens seneste tal viser, at spilbranchen omsatte for mere end 3 mia. kroner i 2020. Det er mere end en fordobling af omsætningen fra året før. Eksporten steg med knap 160 pct fra 2019 til 2020 og løb op i 2 mia. kr.

Potentialet i den danske spilbranche er enormt, og vi har kun lige set starten. Men for at branchen kan indfri det fulde potentiale, er det afgørende, at den har de bedst mulige rammevilkår.

Producentforeningen lancerer derfor en ny femårig strategi med tre hovedfokuspunkter: 

Øge branchens synlighed og anerkendelse
Spilvirksomhederne skal anerkendes som en selvstændig kommerciel branche, der skaber kulturprodukter, og kendskabet til branchen skal øges blandt investorer, beslutningstagere og medier.

Forbedre spilbranchens adgang til kvalificeret arbejdskraft
Branchen skal have bedre uddannelser, der matcher branchens behov, og bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Forbedre spilbranchens adgang til kapital
Det skal ske gennem øget tiltrækning af investorer og ved at styrke den eksisterende spilordning og etablere et selvstændigt institut for spiludvikling.

Strategien bygger blandt andet på data fra Danske Indholdsproducenter. Læs også baggrundsrapporten "State of the nation i den danske spilbranche" om branchens rammevilkår 

 

 

 

Opdateret 19. sep 2022

Vil du vide mere?