DR og TV 2 har et kulturelt og økonomisk ansvar for dansk film

Danske film har en særlig kulturel betydning. Filmene giver os fælles historier og indsigt i hinandens liv, samfundet og verden. Vi elsker at se danske film i biografen og på tv. Danske film høster gang på gang stor anerkendelse internationalt - senest med Bafta og Oscar-priser til DRUK. 
Men dansk film er hårdt presset økonomisk, fordi tv-stationer og streamingtjenester i stigende grad foretrækker at finansiere tv-serier. Samtidig har Covid-19 accelereret en udvikling, hvor film sendes direkte på streaming - udenom eller parallelt med biograferne. Det betyder, at et vigtigt indtægtsvindue for filmene bliver mindre. 
Det har samlet set resulteret i en klar forringelse af økonomien i den enkelte danske film. 

Producentforeningen ønsker derfor:

•    At DR og TV 2 har en tydelig kulturpolitisk og økonomisk forpligtelse i forhold til dansk film.
•    At støtten er køb af visningsret – ikke som ejerskab med mulighed for andele af producentens indtægter
•    At DR og TV 2 i gennemsnit skal støtte et antal spille- og dokumentarfilm årligt i løbet af kontraktperioden
•    At DR og TV 2’s støtte til dansk film reguleres af en standardkontrakt, som det var tilfældet før 2019

Tv-stationerne har en kulturpolitisk forpligtelse

Historisk har politikerne sikret et mangfoldigt udbud af danske film. Støtten blev aftalt i medie- og filmaftaler med klart fokus på, at de to statsejede tv-stationer skulle støtte danske film aktivt og økonomisk. 
Medieforliget 2019-23 ændrede imidlertid grundlæggende DR og TV 2’s støtte til dansk film. Før 2019 var DR og TV 2 hver især økonomisk forpligtet til at anvende 65 mio. kr. årligt på køb af visninger til et vist antal danske film. Den økonomiske forpligtelse forsvandt, og i stedet fik DFI og de regionale filmfonde overført næsten alle tv-stationernes midler, i alt 120 mio. kr.
Forligspartierne besluttede, at DR og TV 2 fortsat skulle engagere sig engagere sig i et vist antal spille- og dokumentarfilm årligt men nu på såkaldte markedsvilkår. 
Desværre glemte politikerne samtidig at understrege tv-stationernes kulturpolitiske forpligtelse. 
Hvis hensigten var at styrke dansk film, så er det desværre ikke lykkedes. Erfaringerne siden 2019 viser tydeligt, at det modsatte er sket – at dansk film er blevet svækket. 

Manglende øremærkning af penge og fraværet af kulturpolitiske krav har skabt en uholdbar situation for dansk film. Markedsvilkår giver kun mening, hvis der er tale om ligeværdige parter. Men både DR og TV 2 dikterer i kraft af deres størrelse fuldstændig markedsvilkårene for dansk film. Det har ført til urealistisk lave tilbud om økonomisk engagement i filmene og krav om andel af de uafhængige producenters indtægter, hvilket er en klar svækkelse af både producenternes og kunstneres rettigheder.
Derfor er det nødvendigt, at medieforliget igen pålægger DR og TV2 både kulturpolitiske og økonomiske forpligtelser til at engagere sig i et vist antal danske film.

Standardkontrakten skal tilbage

Politikerne tog i tidligere medieforlig aktiv stilling til det ulige styrkeforhold og fastlagde rammer for støtten til danske film. Rammerne blev fastlagt i en standardkontrakt mellem tv-stationerne, de uafhængige producenter og DFI. Standardkontrakten lagde en række begrænsninger på hvilke rettigheder, tv-stationerne kunne erhverve, og sikrede producenternes og kunstneres rettigheder. Standardkontrakten skal tilbage, som en absolut nødvendig regulering af DR og TV2 støtte til dansk film. En støtte der skal ske i form af køb af visningsrettigheder og uden krav om andel i producentens indtægter.

Inspirationen findes allerede i medie- og filmaftaler og public servicekontrakter fra før 2019. Her står klart, at DR og TV2 skal styrke dansk filmproduktion, at deres engagementet sker i form af ydelse af kulturstøtte, og at de erhverver visningsret – ikke ejerskab.