Juridisk rådgivning
Rammer for den juridiske medlemsrådgivning i Producentforeningen.
Strategisk juridisk arbejde i tæt samarbejde med kommunikation, politik og analyse
Foreningen skal være knudepunkt for politiske aftaler og andet, der skaber rammerne for producenternes arbejde og forretning.
Under dette område ligger:
- Forhandling af kollektive aftaler (overenskomster, standardaftaler, rettighedsaftaler)
- Forbedring af branchevilkår, herunder medieforlig, filmaftaler og aftaler med DR/TV2
- Samarbejde med PRD om kollektiv forvaltning
- Løbende samarbejde med DFI om støttevilkår
- Udarbejdelse af høringssvar og fælles brancheretningslinjer
- Juridisk arbejde i forbindelse med bæredygtighed og ESG
- Internationalt og nordisk samarbejde
- Vurdering af principielle retssager, der kræver foreningens finansiering jf. de tidligere besluttede retningslinjer for principielle retssager.
- Løbende fokus på juridiske aspekter af fremtidens forretning: teknologisk udvikling og nye rettighedspositioner
- Opsamling af viden og koordinering med jurister i branchen gennem løbende dialog og faste møder.
Individuel juridisk medlemsrådgivning og -sparring
Foreningen tilbyder juridisk rådgivning, der kræver branchespecifik viden. Generel juridisk rådgivning, som kan indhentes andre steder, ligger uden for foreningens opgave — her henvises til relevante alternativer.
Under dette område ligger:
- Fortolkning af og vejledning om overenskomster og standardaftaler
- Vejledning om rettigheder, ny teknologi og juridiske aspekter af den teknologiske udvikling
- Vejledning om arbejdsmiljøregler, børnemedvirkende og bæredygtighed
- Sparring forud for og i forbindelse med forhandlinger — dog ikke direkte deltagelse i forhandlinger på enkeltproduktioner
- Sparring om vilkår og kontrakter — dog ikke fuld kontraktgennemgang eller udarbejdelse af udkast
Foreningens jurister vil som del af arbejdet samle, kvalificere og formidle viden fra den individuelle rådgivning bredt og proaktivt, fx gennem guides, skabeloner, kommenterede overenskomster og medlemsorienteringer og hjemmesiden vil løbende blive styrket, så den bliver et bedre redskab for medlemmerne.