Morgenmøde med Mikkel Bech om "Et godt arbejdsliv med en krøllet hjerne"

Flere og flere danskere bliver udredt for ADHD i løbet af voksenlivet. For den enkelte betyder det ofte store forandringer og nye måder at indrette hverdagen på. Men hvordan kan man som arbejdsplads skabe gode rammer for medarbejdere med ADHD eller anden neurodivergens?

This describes the image

Foto: Emily Wilson

Mikkel Bech er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet for DR, TV2 og flere danske tv-produktionsselskaber. Han er desuden forfatter til bogen Min (u)perfekte hjerne – en personlig guide til et godt liv med ADHD. Bogen er skrevet til andre voksne, der lever med en krøllet hjerne, og er den bog, han selv stod og manglede, da han som 40-årig fandt ud af, at han havde levet et helt liv med ADHD som blind passager.

Baseret på sine egne erfaringer fortæller han om de konkrete redskaber, der hjælper ham til at skabe balance i arbejdslivet. Det er fx strategier til at holde fokus og motivation, redskaber til at skabe struktur og til at bruge sin energi rigtigt – uden at brænde ud.

I oplægget gør Mikkel desuden op med mange af de myter og fordomme, der er forbundet med ADHD. Han giver konkrete bud på, hvordan man sikrer et godt arbejdsmiljø, hvor alle neurodivergente medarbejdere føler sig anerkendt, favnet og motiveret til at bidrage med deres talenter.

På morgenmødet deltager en repræsentant fra DRs HR afdelingen også og fortæller kort, hvordan de arbejder med mangfoldighed i Danmarks største medievirksomhed.

Morgenmødet er åbent for alle, både medlemmer af foreningen og øvrige interesserede. Vi forbeholder os ret til at prioritere foreningens medlemmer, hvis der er flere tilmeldte, end vi har plads til. 

Det finder sted i Producentforeningens lokaler på Bernhard Bangs Allé 25 på Frederiksberg (meget tæt på Lindevang Metrostation)

Tilmelding her

 

Opdateret 4. nov 2024