MASTERCLASS: Super Poul om innovative workflows
Arrangementet foregår i Aarhus
Animation i YouTube-tempo: Super Pouls realtime-pipeline i Unreal Engine
Til denne masterclass har vi sat Thor Guldager fra Super Poul i stævne. Super Poul har udarbejdet en realtime-pipeline i Unreal Engine, der gør det muligt for et hold på 1-3 personer at producere animeret indhold med fast udgivelsestakt - i deres tilfælde til ungdomsuniverset på YouTube-kanalen "OLY vs. Humans".
Thor tager os hele vejen gennem pipelinen - fra manus over mocap-optagelse til færdig upload - og viser konkret, hvordan de enkelte led hænger sammen, hvor tiden faktisk går, og hvilke værktøjer og genveje der gør produktionen mulig, når én mand skal stå for det meste af processen. Undervejs deler han de tips og tricks, der har flyttet mest i praksis, og er åben om, hvad der ikke virkede.
Masterclassen lægger op til en åben snak om, hvilke produktionsmuligheder den nye teknologi giver for animation i Danmark, og hvor grænserne går. Der er noget at hente både for dig, der selv sidder i Unreal til daglig, og for dig der bare er nysgerrig på, hvad der er blevet muligt.
Arrangementet foregår i Aarhus, og du kan tilmelde dig her.