Produktionsrabatter i film- og tv-branchen

Incitamentsordninger i tv- og filmbranchen er i de seneste år blevet meget udbredte, både globalt og i Europa. 

Som denne hvidbog vil dokumentere, betragtes disse ordninger generelt som solide succeser og de seneste år er flere lande kommet til, og flere lande har skruet op for deres incitamentsordninger.

Incitamentsordningerne udmønter sig primært i offentligt finansierede produktionsrabatter - en kontant udbetaling på en fastlagt procentdel af det produktionsbudget, der er blevet anvendt i landet.

Produktionsrabatterne udløses hvis man dokumenterer en række objektive kriterier for budget, selvfinansiering, projektstørrelse, co-producent, lokalt ansatte, lokalt forbrug og lokal aktivitet. Nogle lande har også en pointordning for omfanget af kulturel forankring.

I denne hvidbog gennemgås hovedtrækkene i opbygningen af en række  repræsentative landes ordninger. Der er en del væsensforskelle, men den grundliggende motivation for at uddele produktionsrabatter er de samme.

• Man kan tiltrække produktioner med høje budgetter fra både internationale filmselskaber og streamingtjenester som f.eks. Netflix.
• Man opnår med den forøgede aktivitet en mærkbar vækst i det lokale filmproduktionserhverv – både til film og tv-serier, men også til animation og visuelle effekter (VFX).
• Den lokale branche får tilført international erfaring og oplever et kompetenceløft i et højt specialiseret erhverv.
• Der kommer penge tilbage i statskassen fra produktionernes lønninger, vareindkøb og brug af serviceerhverv, samt andre afledte økonomiske effekter.
• Flere lande lægger også vægt på, at effekten af større internationale filmproduktion kan give prominent promovering af landets kultur, landskaber og byer i udlandet.

Hvilke kriterier, der vægtes højest af lovgiverne i de forskellige lande, varierer meget, og de fleste lande vurderer ordningerne ud fra både return-of-investment betragtninger og bløde ikkeøkonomiske værdier i forlængelse af landets kulturpolitik og selvforståelse.

Den økonomiske gevinst ved ordningerne har vist sig at være mærkbar, da man for hver investeret Euro typisk får en gevinst på faktor tre til fire. Vi ser her i hvidbogen nærmere på nylige analyser fra bl.a. Norge.

Ordningerne vurderes naturligvis løbende, men indtil videre ser man at hovedtendensen er, at landene skruer op for budgetterne til deres incitamentsordninger. 

En række lande har endda helt fjernet loftet for deres produktionsrabatter, der simpelthen vurderes som en frugtbar og risikofri gevinst for landet.

Globalt er antallet af lande med produktionsrabatter vokset med 25 siden 2017 op til de 111, der findes i dag. 

Incitamentsordninger er meget udbredte i 38 amerikanske stater, og er en helt igennem integreret del af den amerikanske filmindustri. USA dækkes dog ikke nærmere i denne rapport, der fokuserer på de europæiske lande.

I Europa er der nu 33 lande med produktionsrabatter, en vækst med syv siden 2017. Bl.a. er nu også Sverige kommet til. Produktionsrabatter er blevet en  konkurrenceparameter for filmindustrien i Europa.

På EU-plan er der kun to lande, der ikke har en produktionsrabatordning til film- og tv-branchen - nemlig Danmark og Luxembourg.

Hent hele hvidbogen her: