Projektassistent der brænder for planlægning af events

Til eventteamet i Producentforeningen søger vi en udadvendt og struktureret projektassistent (studentermedhjælper). Ansøgningsfrist: 1. februar 2022

This describes the image

Til eventteamet i Producentforeningen søger vi en udadvendt og struktureret projektassistent (studentermedhjælper), der brænder for afvikling og planlægning af events. Elsker du at planlægge, kan du jonglere med flere bolde end de fleste, og er du samtidig typen, der kan tale med alle, så er det dig, vi leder efter!  


OM PRODUCENTFORENINGEN
Producentforeningen er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske indholdsproducenter – det vil sige producenter af spillefilm, tv, dokumentarfilm, reklamefilm og computerspil. Producentforeningen er både en brancheforening og en arbejdsgiverforening. Læs mere om Producentforeningen på pro-f.dk. Producentforeningen er arrangør af en række branchefaglige events såsom Copenhagen TV FestivalCopenhagen MasterclassesTvprisenthe TRUE award og Spilprisen. 


VI FORVENTER, AT DU…
-    Har lyst til og er god til at servicere deltagere vedr. indstillinger og billetkøb. 
-    Godt kan lide at lave research og opsøgende arbejde i forhold til salg af billetter og indstillinger.  
-    Har mod på at være frivilligkoordinator for vores serviceteam under events.  
-    Ikke er er bange for at gribe administrative opgaver, der kommer ind fra højre, og at du har et stort planlæggergen og nemt ved at tænke praktik og logistik. 


VI ØNSKER OS EN PROJEKTASSISTENT…
-    Der er udadvendt og serviceminded
-    Der har overblik, struktur og gå-på-mod og som dermed kan arbejde selvstændigt
-    Som er god til at formulere sig og få et budskab ud over rampen i både skrift og tale
-    Har flair for IT, stort kendskab til Excel og synes det er spændende at arbejde med onlinesystemer
-    Som måske er i gang med en uddannelse inden for eventområdet eller lignende og har stor interesse for tv, film og spil


DET VENTER DIG I STILLINGEN…
-    Et engageret eventteam bestående af fire faste medarbejdere, hvor du vil være den femte spiller på holdet. 
-    Du vil primært være knyttet til vores projektkoordinator og dermed den praktiske afvikling af vores events, men også hjælpe på andre områder. 
-    En stilling på 6-10 timer om ugen (løn efter kvalifikationer). Op til afholdelse af events, vil der være flere timer at hente – specielt i august måned.


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Eva Diercks, projektkoordinator på mail ed@pro-f.dk eller  på tlf. 29 38 86 93. 


Ansøgningsfrist: 1. februar 2022 
Send gerne din ansøgning samt CV til job@pro-f.dk.

Opdateret 14. jan 2022

Vil du vide mere?