Ny brancheaftale om pension og forsikring
Producentforeningen har indgået en aftale om pension med forsikringsmægleren Söderberg & Partners, som betyder, at producenter kan tilbyde medarbejdere – fastansatte såvel som freelancere – en god pensionsordning.
Det er vigtigt at kunne tilbyde medarbejderne en god pensions- og forsikringsløsning. Derfor har Producentforeningen lavet en aftale med forsikringsmægleren Söderberg & Partners om en forsikrings- og pensionspakke, som medlemmerne kan gøre brug af. Pakken bygger på allerede eksisterende aftaler med produktionsselskaber, og den er derfor tilpasset branchens særlige kendetegn og udfordringer, herunder at branchen har mange freelance-ansatte, som ofte ikke har kunnet være omfattet af virksomhedens pensionsordning. Det gør den nye aftale op med, og netop muligheden for at tilbyde løst ansatte en pensionsordning, som medarbejderen kan tage med videre til næste job, er et kernepunkt.
Læs mere om aftalen i denne brochure, og tag fat direkte i Söderberg & Partners, hvis du vil vide mere.