Mediebranchen lancerer fælles kodeks mod seksuelle krænkelser

Producentforeningen har været med til at udarbejde mediebranchens fælles kodeks mod seksuelle krænkelser.

This describes the image

Mediebranchen får nu et fælles kodeks, der skal forebygge seksuelle krænkelser på arbejdspladsen. Kodekset er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Danske Medier, DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation, Producentforeningen, HK Privat og journalistuddannelserne på SDU og RUC. Det fælles kodeks har særligt fokus på løsttilknyttede medarbejdere:  freelancere, praktikanter, elever og periodevise samarbejdspartnere.  

”Film- og tv-branchen har mange freelanceansatte, og de er ekstra udsatte, hvis der ikke er klare retningslinjer for, hvordan man opfører sig på en produktion. Også derfor støtter Producentforeningen op om det fælles kodeks”, siger Jørgen Ramskov.


Kodekset er et fælles signal om værdigrundlaget for arbejdet med et godt og trygt arbejdsmiljø, og implementering af kodekset i praksis sker ved, at man tilslutter sig det og derefter gør det tilgængeligt et sted, hvor det er nemt at tilgå. Herefter skal det anvendes på linje med de øvrige retningslinjer om håndtering af seksuelle krænkelser.  


Se hele pressemeddelelsen hos Danske Medier og hent det fælles kodeks. 

Opdateret 12. aug 2021

Vil du vide mere?