Entertainmentretten LIVE – seminar om jura og AI i underholdningsbranchen

I mere end 70 episoder af podcasten Entertainmentretten har juraprofessor Morten Rosenmeier og advokat Jakob Plesner Mathiasen fra Gorrissen Federspiel gennemgået nye domme i krydsfeltet mellem jura, underholdning og AI. I samarbejde med Producentforeningens innovationsprojekt, Re:Frame, tog de den 28. september 2026 formatet med på ”live-scenen” under overskriften ”AI i produktionen”.

This describes the image

Foto: Rasmus Barsøe

28. september havde Re:Frame inviteret til et praksisnært seminar om juraen bag AI i underholdningsbranchen for alle, der arbejder med film- og tv-produktion. Juraprofessor Morten Rosenmeier og advokat og partner Jakob Plesner Mathiasen, mændene bag podcasten Entertainmentretten, leverede et spændende, sjovt og indsigtsfuldt oplæg om de juridiske spørgsmål, AI rejser i indholdsproduktion. 

Med afsæt i aktuelle cases fra film-, tv-, musik- og underholdningsbranchen, kom de bl.a. ind på emner som ophavsret, ansvarlig brug af AI, deepfakes og mærkningspligt. Som med alt andet, der omhandler AI, udvikler retsområdet sig hurtigt, men seminaret efterlod os alligevel med en række konkrete råd, der er værd at tage med i det daglige arbejde:

  • Dokumentér din kreative proces, og gem dine prompts.
  • Vær forsigtig med ”in the style of”-prompts og med efterligninger, der ligner eller kunne ligne virkelige personer.
  • Hold øje med mærkningspligten for deepfakes, som Producentforeningen her skrevet lidt mere om her: Nye EU-regler for mærkning af deep fakes
  • Anvend altid din sunde fornuft, når du bruger generativ AI, og vær særligt opmærksom på, hvilke oplysninger du angiver i dine ’prompts’. 

Når generativ AI fylder mere i indholdsproduktionen, bliver en grundlæggende forståelse for de juridiske rammer relevant for flere – også for folk der ikke arbejder med jura til dagligt. Det handler om at opbygge en tilstrækkelig forståelse og mavefornemmelse for, hvordan teknologien bruges forsvarligt.
Vil du styrke din viden om jura og AI i indholdsproduktion, mens du bliver underholdt, kan du lytte til podcasten Entertainmentretten her. 

Hvis du vil dykke dybere ned i Rosenmeier og Plesners eksempler og analyser, kan du finde en grundig opsummering af arrangementet her: Ophavsret kræver kreative valg
 

Opdateret 5. okt 2026