"Det er positivt men kan kun delvis opløse de sorte skyer over branchen"

Lige inden maj måned sluttede, vedtog et bredt flertal i Folketinget den endelig lov om kulturbidraget. Det har til tider været en bumlet vej, men sådan er det, når loven både sikrer, at alle kommercielle streamingtjenester betaler et bundbidrag på 2% af omsætningen og samtidig giver de samme tjenester et incitament til at investere i nyt dansk indhold. Det er en ambitiøs model, der ikke findes andre steder i EU, og det har givet lidt ekstra arbejde med EU-kommissionen. Nu er loven vedtaget og fra 2. kvartal næste år kommer der heldigvis en del flere midler til både filmstøtte og public service-puljen – til gavn for danskerne, der kan se frem til mere nyt dansk indhold på deres skærme, og naturligvis til gavn for branchen.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog også en revision af ophavsretloven, og her er §67 en gevinst for producenterne. De får nu adgang til data fra streamingtjenesterne om det indhold, de har produceret og leveret. Det giver viden om, hvordan har brugerne taget imod indholdet, viden som producenterne kan bruge til den videre udvikling af deres indhold, og så er indsigt i indholdets succes alt andet lige en styrkelse af producenternes position i kontraktforhandlinger om betaling og rettigheder. Endnu en på plussiden.

Foråret bragte desuden afklaring på public service-kontrakt og -tilladelse for henholdsvis DR og TV 2 - begge steder med en klar understregning af, at DR og TV 2 skal respektere og honorere ordnede forhold på arbejdsmarkedet og det danske rettighedssystem. I aftalerne er det ord – men ordene har væsentlig betydning for producenterne, når der forhandles kontrakter og ikke mindst betaling for indholdet.

I efterspillet efter et par triste historier om mangel på ordnede forhold for børn og unge på enkelte produktioner, foreslog Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund allerede sidste år, at tilsynet med børn og unges arbejde på film og tv flyttes fra politiet til Arbejdstilsynet. Det har Kulturministeriet nu fulgt op på, så tilsynet overgår til Arbejdstilsynet. Samtidig oprettes en ”hotline”, så tvivlsspørgsmål hurtigt kan afklares, og alle større produktioner får i en to-årig periode et ekstra kontrolbesøg. Det hilser vi velkommen, for det vil afkræfte de lettere ophedede meldinger om, at hele området er præget af ”Wild West tilstande”. Langt de fleste producenter har styr på tingene og gør alt, hvad der er muligt for at sikre ordnede forhold - naturligvis også for børn og unge.

Det er alt sammen positivt, men det kan dog kun delvis opløse de sorte skyer, der fortsat hænger over branchen. Der er ved at komme gang i streamingtjenesternes investeringer i seriefiktion, men markedet bæres fortsat stort set kun af Netflix og TV 2. DR producerer tv-drama internt og Amazon Prime har endnu ikke for alvor meldt sig med egne nye produktioner. Det er et meget sårbart marked for producenterne, og håbet er, at flere streamingtjenester melder sig med investeringer. Men det kræver vilkår for løn og rettigheder, der gør det økonomisk bæredygtigt at investere i Danmark. 

På tv-siden er der også kun begrænset udsigt til vækst. Det generelle billede er stadig præget af få investeringer. DR har efter nogle år med relativt store udlægninger af produktion til eksterne leverandører igen skåret ned, så de nu blot følger den politiske forpligtelse, og de kommercielle tv-stationers økonomi er presset af tech-giganternes aggressive position på reklamemarkedet.
Hvis danskerne  - og for den sags skyld europæerne - fortsat skal have et mangfoldigt udbud af kommercielle tv-stationer, så skal regeringen og ikke mindst EU se på en regulering af tech-giganternes dominans på markedet.

Jørgen Ramskov

Direktør