Spils store udbredelse og kulturelle betydning kalder på flere initiativer

Digitale spil på mobil, tablet, computer eller konsol bliver mere og mere populære. Ingen andre kulturprodukter engagerer sit publikum gennem interaktivitet i samme grad som spil. Spil rummer uendelige muligheder og er i høj grad fremtidens underholdnings-, kultur- og læringsmedie.

Spil er en vigtig del af danskernes kulturforbrug. To ud af tre børn i alderen 7-14 år spiller dagligt eller næsten dagligt digitale spil, og de vil hellere bruge tid på at spille end at være på de sociale medier eller gå i biografen. Også forældre og bedsteforældre har i dag spil som en naturlig del af deres kulturforbrug. 67 pct. af de 35-44-årige har spillet inden for de seneste tre måneder, og det samme har 29 pct. af de ældre på 75 år og derover.

Med regeringens forslag til finanslov, hvor der er afsat 34 mio. kr. til oprettelsen af et institut for dansk spiludvikling, er der taget et første vigtigt skridt mod at sætte ny retning for dansk kulturpolitik og anerkende og omfavne digitale spil. Det bakker Producentforeningen fuldt op om og ser frem til de næste skridt på vejen. For til trods for at gaming er så udbredt i befolkningen, er spil traditionelt set ikke blevet anerkendt som kultur på linje med film, musik og litteratur. Blot 4 linjer omhandler spil i den 7 sider lange filmaftale for 2019-2023. Derudover er den økonomiske støtte til udvikling af spil, der tager udgangspunkt i en dansk kontekst og bygger på dansk kultur yderst begrænset. Børn og unges primære spilforbrug består derfor af indhold, der er udviklet i en asiatisk eller amerikansk kontekst. Det står i stor kontrast til fx filmområdet, hvor der er en mangeårig tradition for at støtte udvikling og produktion af danske film og dermed dansk kultur. 

I flere andre lande har de for længst indset potentialet i spil, både som kultur og erhverv. I Norge støtter staten med 30-40 mio. NKR årligt, og i 2019 vedtog den norske regering en national strategi for spil som kultur og erhverv. Tyskland afsatte i 2019 50 mio. euro til en ny fond for spiludvikling og forhøjede beløbet til 70 mio. euro i 2022. I Finland når de offentlige investeringer i spil op på ca. 12 mio. euro årligt, og Finland har over en årrække haft innovationsprogrammet TEKES (nu Business Finland), som i høj grad har styrket spilindustrien. I England blev der i 2022 etableret en ny fond på 50 mio. pund dedikeret til spil, hvoraf de 30 mio. kommer fra den statsejede British Business Bank.

Danmark har stort talent, flotte kunstneriske succeser og flere gange demonstreret, at danske spil kan opnå stor kommerciel succes på det globale marked. For eksempel er spillet Limbo og efterfølgeren Inside skabt af en dansk spiludvikler uddannet fra Designskolen i Kolding. Spillene har et særdeles højt kunstnerisk niveau og er solgt til hele verden og med en indtjening på omkring 400 mio. kr. Inside blev i 2022 udstillet på Museum of Modern Art (MoMA) i New York. Et andet eksempel er det danske mobilspil Subway Surfers, der er skabt af to animatorer fra animationsskolen i Viborg og har betalt mere end en milliard i skat til den danske statskasse baseret på eksport til resten af verden. Firmaet bag, SYBO, blev i juni 2022 solgt til et udenlandsk selskab for flere milliarder.

Samlet set er den danske spilbranche i rivende udvikling. Over en femårig periode fra 2017- 2021 er beskæftigelsen steget med ca. 47 pct. til knap 1100 årsværk, omsætningen er mere end tredoblet til ca. 3 mia. kr. og eksporten seksdoblet til ca. 2,2 mia. kr. Branchen står klar til at udvikle endnu flere spil af høj kvalitet. 

Det er nu der skal handles og søsættes initiativer, som for alvor tager højde for spils betydning for danskerne og dansk kultur. Traditionelt har spil været en del af filmaftalen, men set i lyset af at der med forslaget om et institut for spiludvikling lægges an til at give spil en plads i sin egen ret, vil det være naturligt, at forhandlingerne, der følger op på filmaftalen 2019-2023, kører ad to spor: Et spor for spil, som fører til en spilaftale, og et spor for film, som fører til en filmaftale.

Under forudsætning af at regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget, og der med minimum 34 mio. kr. over fire år oprettes et institut for spiludvikling, har Producentforeningen to anbefalinger til de kommende forhandlinger om spil:

• Spilordningen skal styrkes
Producentforeningen anbefaler, at Spilordningen tilføres 30 mio. kr. mere om året, og når det nye institut for spiludvikling står klart, flyttes ordningen fra Det Danske Filminstitut til institut for spiludvikling. Læs mere.

• En national handlingsplan for spiludvikling
Producentforeningen anbefaler, at der med inspiration fra musikhandlingsplanen skal udvikles en national handlingsplan for spiludvikling. Handlingsplanen kan bestå af initiativer vedr. uddannelse, talentudvikling, eksport mv. og fornys hvert fjerde år. Læs mere

Anbefalingerne om Spilordningen og en national handlingsplan uddybes på de underliggende sider