Den Danske Filmskole

Storm over Filmskolen

Filmskolen har i det forløbne år været ude i et stormvejr. Hvordan skal Filmskolen se ud i fremtiden? Det spørgsmål er blevet vendt, drejet og diskuteret udenfor skolen og på skolen. Det har været højlydt, der har været uro, og man er kommet igennem. Det har vi fulgt på tæt hold.

Af Klaus Kjeldsen og Klaus Hansen


If it works, don’t fix it, blev der sagt. Verdens bedste filmskole, blev der sagt på det stormøde om Den Danske Filmskole, som Producentforeningen og Danske Filminstruktører stod for i en fyldt sal i Empire Bio, august 2018. 


Det havde rumlet et stykke tid omkring, hvad for en filmskole de var ved at lave derude. Bliver den akademiseret? Skal al den praktiske undervisning smides ud? Skal de også have karakterer og hvad sker der med udviklingen af eleverne som kunstneriske personer? 


Både Producentforeningen og Danske Filminstruktører havde været involveret i debatten om Filmskolens indplacering, som intensiveredes hen over foråret 18 i film-miljøet og blandt de studerende på Filmskolen. 


Den store uenighed drejede sig om indplaceringen. Var det i det hele taget nødvendigt at blive indplaceret, og hvis, skal det så være som en kunstnerisk bachelor/kandidat, som en professionsbachelor eller kan skolen fortsætte som en ikke indplaceret uddannelse som hidtil. 


Noget af det der i processen blev klart for os er, den store forvirring der er i måden hvordan Filmskolens planer bliver omtalt på i filmmiljøet og den måde sproget bliver brugt på i undervisningssektoren. F. eks. opstår forvirringen når Filmskolen og lovgivningen taler om undervisning på højeste niveau. Hvad betyder det når eleverne og nærmest alle udenfor Filmskolen oplever, at undervisningen netop er på det højeste niveau, og at det på undervisningslingo betyder, at det er på kunstnerisk bachelor/masterniveau. Her er der et markant sammenstød mellem undervisnings-lingo og den måde oplevelsen af undervisningen sker på. 


På stormødet i Empire fremlagde Filmskolens rektor Vinca Wiedemann skolens vision om en kunstnerisk bachelor/kandidat, og Lin Aluna fra Oplysningsgruppen kritiserede skolens vision og holdt på, at Filmskolen skulle fortsætte som en ikke-indplaceret uddannelse. Den tredje mulighed, at Filmskolen skulle fortsætte som professions-bachelor, var der ingen som ønskede. Fronterne var trukket op, og der blev ikke fundet noget klart svar. Derfor blev vi - Klaus Hansen (daværende direktør for Producentforeningen) og Klaus Kjeldsen (næstformand i Danske Filminstruktører) – af vores respektive foreninger bedt om at sætte en proces i gang, som skulle afklare dette spørgsmål. 


Der blev hen over efteråret 2018 afholdt en møderække om Filmskolen, med deltagelse af repræsentanter for hhv. Filmskolens ledelse, Oplysningsgruppen, Filmskolens elever, Filmskolens aftagerpanel og undertegnede. 


Programmet var en diskussion og afklaring af en række emner: 

•    Filmskolens indplacering
•    Vil Sixpack-modellen kunne opretholdes 
•    1-årigt optag versus 2 år, som det er nu på Filmskolen
•    Den personlige kunstnerisk udvikling 
•    Forholdet mellem lærer og elev/faglig sparring 
•    Kommunikationen om Filmskolens fremtid.


På trods af at møderækken og samtalen fik afmonteret enkelte misforståelser, kunne man ikke finde hinanden. Møderækken blev derfor afbrudt lige før jul 2018. 


Undervejs var der foretræde for Folketingets Kulturudvalg. Her blev det klart, at Filmskolen enten skulle blive en kunstnerisk bachelor/kandidat eller en professionsbachelor. Muligheden for at skolen kunne fortsætte som en ikke indplaceret uddannelse blev aflivet af politikerne, men der blev dog lovet økonomiske midler til at klare en overgang til et-årigt optag.


I det tidlige forår fortsatte uroen på Filmskolen, da eleverne udtrykte mistillid til rektor Vinca Wiedemann. Den daværende kulturminister Mette Bock understregede at enten bliver Filmskolen en kunstnerisk bachelor/kandidat eller en professionsbachelor. Ministeren opfordrede samtidig Vinca til at få sat en inddragende proces i gang. Nu skulle der ro på.


Diskussionen blev herefter forankret i Filmskolens skoleråd, der blev udvidet for at sikre at alle interessenter fik mulighed for at deltage i processen. Der blev holdt mere end syv møder i denne arbejdsgruppe, hvor man diskuterede Filmskolens grundværdier, og hvad der vigtigt at holde fast i, når skolen skal akkrediteres. 


Det udvidede Skoleråd bestod af de normale medlemmer, som fik mulighed for at medbringe hver en yderligere deltager. Endvidere deltog  aftagerpanelets formand, der fik mulighed for at medbringe et ekstra aftagerpanelsmedlem. Skolens rektorat har deltaget i processen. Og endelig deltog Klaus Hansen (fhv. direktør for Producentforeningen) og Klaus Kjeldsen (næstformand i Danske Filminstruktører) igennem hele processen som neutrale ressourcepersoner. 


Arbejdsgruppen identificerede ved det første møde en lang række emner. Herefter udpegede gruppen de seks, der blev vurderet som de væsentligste - men også vanskeligste - og derfor de mest presserende/vigtigste at drøfte i forhold til at få de gode indholdsmæssige elementer fra de nuværende uddannelser videre i den nye struktur.


Over de efterfølgende møder drøftede arbejdsgruppen hver enkelt af de 6 emner. 
Drøftelserne fandt sted i mindre grupper, hvor rektoratet samt Klaus Hansen og Klaus Kjeldsen ikke deltog. 


Det følgende opsummerer arbejdsgruppens vigtigste mål og bud på, hvilke elementer i den nuværende Filmskole som skal videreføres i en kommende bachelor- og kandidatstruktur:  
 
1.    Sixpack-modellen/De studerendes kunstneriske samarbejde: Vigtigheden af at uddannelsen giver mulighed for holdsamarbejde, også der hvor det ikke er muligt at videreføre sixpack-metoden i sin nuværende form. 

2.    De studerendes oplevelse af kontinuitet: Vigtigheden af kontinuerlige lærerkræfter med fokus på faglinjen og at der fortsat er undervisning i fagspecifikke metoder og færdigheder, når undervisningen omlægges til ny fagstruktur, og når de nuværende uddannelser erstattes af faglinjer og toninger. 

3.    Forholdet mellem kunstnerisk praksis og teoretisk viden: Vigtigheden af at den kunstneriske praksis fortsat er omdrejningspunktet for undervisning og uddannelse, og at de studerende kan gå på skolen, selvom de ikke er bogligt stærke. 

4.    Den enkelte studerendes kunstneriske udvikling/stemme: Vigtigheden af at der er fokus på denne igennem hele uddannelsen og at den studerende kan få en kontinuerlig opfølgning over tid.  

5.    Årgangens størrelse: Vigtigheden af at sikre de studerende flest mulige valgmuligheder ved holddannelser i det kunstneriske samarbejde og at sikre faglinjespecifik undervisning, hvis det 1-årige optag halverer årgangens og dermed faggruppernes størrelse. Vigtigheden af, at der er nok studerende i hver fagretning til, at den kan ses som en gruppe.  

6.    Årgangens sammenhængskraft: Vigtigheden af, at en årgang fremover kan opbygge et stærkt sammenhold gennem hele uddannelsestiden, når den 4-årige uddannelse erstattes af en uddannelse i to niveauer (3+2), og man derfor må forvente, at nogle går ud efter 3 år og ikke søger videre til kandidatuddannelsen.


Det var et meget udførligt arbejde, og resultaterne af arbejdsgruppens proces beskriver detaljeret Filmskolens kerneværdier. På dette punkt har processen været enormt givende og vi har oplevet, at distancen mellem elever, ansatte og ledelse er mindsket. De 6 punkter i oplægget blev herefter en del af den afrapportering som Vinca var blevet bedt om at lave til Kulturministeren.


Vi mener, at arbejdet og diskussionerne har ført til større enighed mellem elever, lærere og ledelse på Filmskolen. De elever, der deltog i møderne, skriver i et brev til Kulturministeren: ”Vi er blevet overbevist om, at Vinca og ledelsen deler elevernes syn på, hvad der er Filmskolens grundværdier, som Vinca også fint har beskrevet i oplægget. Arbejdsgruppen har på dén måde lykkedes med at forene parterne internt på Filmskolen og vi har haft et lydhørt rum, hvor der er blevet skabt et fælles sprog.”


Med det sagt, synes vi, og det har vi også påpeget overfor arbejdsgruppen, at processen og oplægget ikke har formået at løse de negative konsekvenser ved at indføre 1-årige optag. En reduktion af klasserne fra 6 elever til 3 elever vil uundgåeligt gå udover kvaliteten af elevernes læring. Først og fremmest vil det blive enormt svært for Filmskolen at få råd til fagspecifik læring til den enkelte faglinje (på 3 elever). I oplægget forslås det derfor, at faglinjer vil kunne modtage undervisning på tværs af årgangene og assistere hinanden på filmøvelser. Undervisere i arbejdsgruppen påpegede, at Filmskolen ikke hidtil har haft positiv erfaring med tværgående undervisning, og en sådan metode står også i skarp kontrast til elevernes uddannelsesmæssige progression.


Det er afslutningsvis vigtigt at understrege, at arbejdsgruppens arbejde er en afdækning af den nuværende Filmskoles styrker og dermed af hvad der skal bevares også i en ny struktur. Afdækningen har vist, at der er vigtige elementer, som det vil være svært at bevare – ikke mindst pga. det etårige optag, som kommer til at formindske klasserne fra 6 til 3 elever. 


Hvad det betyder for kvaliteten af undervisningen står endnu i det uvisse. En betænkelighed der står meget tydeligt frem i afslutningen af elevernes brev: ”Men når nu akkrediteringen skal ske, i de givne kasser som er blevet sat, er det vores anbefaling, at arbejdet og den inddragende proces fortsætter, og at Filmskolen ikke bliver akkrediteret, før der er fundet løsninger på hvordan’erne, og at formuleringer som ’nye pædagogiske tilgange’ bliver konkrete og at vi sikrer os, at akkrediteringsprocessen ikke ødelægger Filmskolens kvalitet og relevans.”


Resultatet af arbejdsgruppens arbejde, er at der nu ligger et katalog over hvad som er vigtigt at få med ind i den fremtidige filmskole. Det har ikke været målet med processen at finde løsninger. Det er op til Filmskolen, dens lærere og rektorat som nu skal bruge tiden sammen med eleverne på at finde ud af hvordan man bevarer de 6 DNA-punkter som processen har afdækket, således at dansk film fortsat skal have verdens bedste filmskole. Det mener vi, at de skal have ro til derude på Filmskolen.