En stærk filmbranche, der har haft meget vanskelige vilkår under Covid-19, men kun 2% aflyste produktioner

Nordisk Film og TV Fond har undersøgt hvordan Covid-19 har påvirket produktion af film og tv i de nordiske lande. Rapporten viser, at Danmark klarer sig bedre igennem end de andre nordiske lande – primært fordi vi ikke havde så mange produktioner i optagelse, da første bølge ramte. Men generelt har branchen været voldsomt udfordret og oplevet varierende effekter af diverse hjælpepakker. Vi har læst hele den lange rapport og lavet et kort uddrag. 

Overordnet set afspejler undersøgelsen en stærk filmbranche, der har haft meget vanskelige vilkår under Covid-19, men som har formået at komme igennem med kun 2% aflyste produktioner. Det tyder på, at fiktionsserierne har haft størst udfordringer med restriktionerne og samtidig fået mindst ud af hjælpepakkerne. Omvendt har spillefilmene haft god gavn af hjælpepakker og lignende tiltag. Dokumentarfilmene har kæmpet med forlængelse af optageperioder og opretholdelse af production value i forhold til Covid-19-restriktionerne, og samtidig er der mest usikkerhed omkring lancering i dokumentarkategorien.  


Der er betydelige forskelle på resultaterne landende imellem, da påvirkningen af Covid-restriktioner varierer i forhold til produktionsfase, mens tilgængeligheden og effekten af hjælpepakker varierer i forhold til produktionstype. I undersøgelser indgår i alt 20 danske produktioner, hvoraf kun 4 er i præproduktion/optagelser, hvilket resulterer i at Danmark ser ud til at komme bedre igennem Covid-19 end de øvrige nordiske lande. 

Hele rapporten kan hentes hos Nordisk Film og TV Fond

Tabel

En undersøgelse af Covid-19’s konsekvenser for den Nordiske filmproduktion

Nordisk Film & TV Fond har fået foretaget en omfattende kortlægning og analyse af, hvordan Covid-19 har påvirket produktionen af spillefilm, lange dokumentarfilm og fiktionsserier i de fem nordiske lande – Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Analysen giver indsigt i de vilkår produktionerne måtte operere under og undersøger konsekvenserne af epidemien i forhold til planlægning, økonomi og indhold. Dertil har rapporten et særligt fokus på, hvordan hhv. restriktioner og økonomiske hjælpepakker har spillet en rolle i gennemførelsen af produktionerne.  


Kort om datagrundlag
Analysen er baseret på casestudier, brancheresearch og et online spørgeskema, der kortlægger i alt 155 produktioner på tværs af de nordiske lande. Det kvantitative datagrundlag inkluderer kun spille- og dokumentarfilm samt fiktionsserier , og projekterne er i forskellige faser af produktionen – lige fra greenlighting til pre-release i perioden marts til november 2020. Pr. 12. marts 2020 var 44% af undersøgelsens produktioner i præproduktion eller optagelse. Resultaterne af analysen afspejler dermed primært produktionernes respons på implikationerne af den første bølge af Covid-19 i Norden.


Det danske bidrag til undersøgelsen består af 20 produktioner, hvilket vurderes at svare til omkring 30% af de aktive produktioner i perioden indenfor film og fiktionsserier. Spillefilm udgør halvdelen af de danske produktioner (10), fiktionsserier tegner dig for en fjerdedel af det danske datagrundlag (5) og resten fordeler sig på dokumentar, animation og andet. Det er væsentligt at fremhæve at ud af de 20 danske produktioner, var kun fire i præproduktion eller optagelse pr. 12. marts 2020, da Covid-19 lukkede Danmark og det meste af verden ned. 


Generelle produktionsudfordringer og implikationer 

Analysens casestudier klarlægger en række produktionsudfordringer, der skyldes pandemien og de ledsagende restriktive foranstaltninger – og hver type udfordring har typisk flere implikationer. De centrale udfordringer spænder fra udskydelse eller ændringer af produktion og optagelser, usikkerhed omkring rådighedsperioder for skuespillere, medvirkende og filmarbejdere og behovet for ekstra personale og afløsere til problemstillinger omkring adgang til forsikring, risiko for sygdom, karantæneperioder og klare retningslinjer for sikker gennemførelse af produktionen. 


Alle udfordringerne er indbyrdes afhængige, men kan overordnet set nedbrydes i tre centrale kategorier – planlægning, økonomi og indhold. Pandemiens afledte restriktioner har haft varierende indvirkning på produktionerne afhængigt af, hvilken fase af produktionen et projekt har været i. Her tyder det på at Danmark var knap så hårdt ramt, som de øvrige nordiske lande, da kun 20% af projekterne i undersøgelsen var i præproduktion eller optagelser, da første bølge ramte i marts 2020. Til sammenligning var halvdelen af de svenske produktioner i præproduktion eller optagelse på samme tidspunkt. 


Dermed er der også kun 25% af de danske produktioner, der melder om at restriktionerne har haft ’stor’ indvirkning på projektet, på nordisk plan ligger tallet på 40%. For de danske produktioner er det primært de generelle forholdsregler omkring sikkert arbejdsmiljø, der har været indvirkende på produktionerne, efterfulgt af rejserestriktioner og forsamlingsforbud. 


Planlægning
De restriktioner, der har haft størst indvirkning på planlægningen af de nordiske produktioner, er karantæneregler, rejserestriktioner, afstandskrav og generelle anbefalinger om distancering. Producenterne har gennem forskellige tiltag arbejdet rundt om restriktionerne ved at ændre projektplaner og processer. Et anseeligt antal produktioner rapporterer at de har justeret produktionsplanerne – fx ved at ændre lokale lokationer, droppe internationale optagelser, reduceret omfanget af rejseaktivitet og øget omfanget af shipping, arbejdet med nedsat bemanding, udskiftet leverandører eller co-producenter, omarrangeret møder og arbejdet online. 


Dertil er produktionernes tidsplaner blevet ændret i antal optagedage eller udskydelse af optagedage. På tværs af Norden rapporteres en stigning på 7% i antal optagedage og en forlængelse af produktionsperioden på 21% i forhold til oprindelig planlagt. Der er dog store forskelle imellem de fem lande, og dertil har typen af produktion, produktionsbudget og -fase varierende indvirkning på omfanget af ændringer i planlægningen. Fx har dokumentarproduktionerne forlænget deres produktionsperioden med 38%, mens spillefilmenes produktionsperiode ”kun” blev forlænget med 16%. Derudover måtte 63% af fiktionsserieproduktionerne udskyde deres planer for optagelse, mens det samme gjorde sig gældende for 40% af spillefilmene. 


Samlet set måtte en tredjedel af alle produktionerne i undersøgelsen øge omfanget af optagedage. Her skal det igen påpeges at hovedparten af de danske produktioner ikke var i den mest kritiske fase af projektet, da første bølge ramte, hvormed kun 10% af de danske produktioner måtte øge omfanget af optagedage og kun 35% måtte udskyde optagedage. Til sammenligning måtte 33% af de svenske produktioner øge antallet af optagedage, mens hele 65% af de islandske produktioner udskød optagelser på grund af Covid-19. 


Økonomi
I forhold til de finansielle omkostninger viser spørgeskemaundersøgelsen af der i gennemsnit blev lagt 10% til produktionsbudgetterne. Omfanget af ekstraomkostninger varierer på tværs af lande, produktionstype, og produktionsfase. Som forventeligt er omfanget af ekstra omkostninger lavest for de projekter, der havde afsluttet optagelser og var i postproduktion eller afventede lancering, da første bølge ramte. Med 14% har Norge haft de største ekstraomkostninger, mens Danmark og Island kommer igennem med en gennemsnitlig budgetudvidelse på 8%. 


De ekstra omkostninger er blevet dækket af flere forskellige kilder - 83% af de produktionsselskaber, der har rapporteret om øgede produktionsomkostninger, har selv dækket disse i større eller mindre omfang. Hertil har 36% af projekterne har fået finansiering fra eksisterende partnere, og 45% har fået støtte fra Covid-19 relaterede ordninger. 


I kombination med de øgede produktionsomkostninger, rapporteres en forventet reduktion af omsætningen på 17% på tværs af de fem lande, hvor Norge og Sverige forventer en omsætningsnedgang på 25%, mens de danske producere estimerer en nedgang på 6% - igen positive takter for de danske produktioner. 

Både den oprindelige og den supplerende finansiering er kendetegnet ved en usædvanlig høj risiko eftersom meget få produktioner var forsikringsdækkede i forhold til Covid-19. Analysen peger på et generelt lavt dækningsniveau på tværs af lande og projekter, hvor kun 6% af produktionerne havde fuld dækning i deres (oprindelige) forsikringspakke. Her skiller Danmark sig imidlertid ud, ved at hele 25% af de danske produktioner falder inden for denne kategori med fuld dækning. Stadig har 70% af de danske produktioner dog ingen dækning for Covid-19, hvilket også er det samlede billede på tværs af Norden. 


Indhold
Resultaterne af undersøgelsen afspejler at produktionerne har måtte tilpasse indholdet for at kunne øge producerbarheden i lyset af Covid-19-restriktionerne. Et væsentligt antal produktioner rapporterer om re-casting og re-crewing, ændring af sets og locations fra indendørs til udendørs, foretage nødvendige ændringer i manuskript og indhold og nogle har endda erstattet optagelser med digitale animationer (CGI/VFX). 


Producenterne indberetter endvidere, at de Covid-19-relaterede produktionsændringer har påvirket projektets production value og krævet kunstneriske/kreative kompromiser. Det gør sig især gældende for dokumentarfilmene, hvor hele 54% melder at Covid-19 har krævet ændringer af produktionen, der har haft ’nogen’ eller ’stor’ indvirkning på produktionens production value og 49% af dokumentarproduktioner melder at disse ændringer har krævet kunstneriske kompromiser i ’nogen’ eller ’stor’ grad. Samtidig lader det til at de produktioner med de største budgetter i mindre grad er nødsaget til at indgå kunstneriske kompromiser. 


På tværs af lande og kategorier svarer 38% af produktionerne at Covid 16 har haft ’nogen’ eller ’stor’ indvirkning på production value, mens 28% af produktionerne melder om at ændringer i indhold på baggrund af Covid-19 ingen indvirkning har haft på production value. Igen ser billedet noget bedre ud i Danmark, hvor hele 59% af produktionerne melder om at Covid-19 ikke har påvirket indholdet negativ retning. 


Udfordringer med distribution og lancering

Undersøgelsen viser, at Covid-19 har skabt stigende usikkerhed relateret til biograflukninger, ændret konkurrencesituation fra Hollywood-produktioner og aflysning eller digitalisering af festivaler, hvilket skabte mange udfordringer i forhold til planlægning og udførelse af længere kampagner. 


På tværs af Norden har mellem 40-50% af produktionerne oprethold den oprindelige lanceringsdato – med undtagelse af Sverige, hvor kun 22% af produktionerne fasthold den planlagte premieredato. Dokumentarfilmene synes at opleve mere usikkerhed omkring lanceringen – kun 13% fastholder den oprindelige premieredato, mens 31% har udskudt premieren på ubestemt tid. Samtidig ses en tendens til at projekter med højere produktionsbudget udskyder premieren til en ny – men fastlagt – dato, hvilket muligvis hænger sammen med et behov for større kapacitet end biograferne kan eller har kunnet mønstre under Covid-restriktionerne. Som forventet er det også en begrænset andel af de film, der var i post-produktion eller lanceringsfasen da første bølge ramte, der har fastholdt deres oprindelige premieredato; og 34% af disse melder om udskydelse af premiere på ubestemt tid. 


Blandt de danske film har 50% fasthold den oprindelige premieredato og ingen produktioner har droppet biograflanceringen til fordel for anden distribution – det har Island praktiseret i stor stil, hvor hele 25% af produktionerne ikke udkommer i biograferne. 

Undersøgelsen viser endvidere at reduceret adgang til fysiske filmmarkeder og festivaller har påvirket projekterne i forhold til at lave distributionsaftaler. Der er store udsving kategorier og lande i mellem, hvor dokumentarproduktionerne skiller sig ud ved at rapportere om ’nogen’ eller ’stor’ indvirkning på at finde distributører, mens fiktionsserierne i begrænset omfang oplever problemer på området. 


Effekten af hjælpepakker

Undersøgelsen viser, at en stor andel af produktioner ikke har gjort brug af de generelle økonomiske hjælpepakker målrettet erhvervslivet bredt set i de fem forskellige lande. Omkring halvdelen af projekterne har ikke gjort brug af de generelle hjælpepakker, mens en tredjedel af produktionerne har benyttet en eller flere ordninger. Casestudierne fremhæver, at producenterne ikke anser de generelle hjælpepakker eller økonomiske tiltag som anvendelige i forhold til de projektbaserede entrepriser som filmproduktioner. Endvidere har det været en udfordring for de mindre produktionsselskaber at mønstre de administrative ressourcer, der er påkrævet for at søge om økonomisk støtte eller kompensation.  


Kun omkring 40% af produktionerne i undersøgelsen har gjort brug af økonomiske hjælpepakker rettet mod kulturliv og den audiovisuelle branche. Dog angiver flere producenter at de påtænker at gøre brug af disse. De produktioner, der har benyttet de branchespecifikke hjælpepakker, rapporterer, at det har haft stor indvirkning på gennemførelsen af produktionen, hvilket tyder på at hjælpen er effektiv, men udbuddet begrænset. 


Analysen viser, at det er de ikke-økonomiske branchespecifikke tiltag, der har haft den største indvirkning på hovedparten af produktionerne. Denne kategori af tiltag dækker blandt andet over delvis genåbning af biograferne, klare retningslinjer for produktioner, opblødning af afstandskrav etc. Analysen viser, at 75% har benyttet sig af disse tiltag med ’nogen’ eller ’stor’ effekt.


Hjælpepakkerne synes at have haft størst effekt for spillefilm, hvilket muligvis indikerer at tilgængeligheden for anvendelige finansielle hjælpepakker har været bedre for spillefilm end andre typer produktioner, og at der har været et bedre match mellem projekternes udfordringer og Covid-støtteordninger. Ikke overraskende er det især produktioner der var i præproduktion eller optagelser, da første bølge ramte, der rapporterer at de økonomiske hjælpepakker har haft stor indvirkning på deres produktioner. 


Analysen fremhæver, at selvom 53% af fiktionsserierne har rapporteret at restriktionerne har haft ’stor’ indvirkning på deres produktioner er det kun 16%, der melder at hjælpepakkerne har haft ’stor’ indvirkning. Med længere produktionsperioder og højere budgetter er det ikke overraskende at fiktionsserierne er hårdest ramt af restriktioner. Samtidig har fiktionsserierne muligvis ikke været lige så godt stillet til at modtage de brancherettede finansielle hjælpepakker eller støtteordninger eftersom denne type produktioner ofte ikke er offentligt støttet ligesom spillefilm og dokumentarfilm. 


Til sammenligning rapporterer 46% af spillefilmsproduktionerne, at de oplevede ’stor’ indvirkning på produktionerne fra de økonomiske hjælpepakker, da de har kunne få supplerende støtte fra de offentlige finansieringskilder. 

Kun 20% af de danske produktioner rapporterer at hjælpepakker eller andre ikke-økonomiske branchetiltag (fx lempelse af restriktioner for filmproduktion) har haft ’stor’ indvirkning på produktionen, hvilket sandsynligvis hænger sammen med at et fåtal af produktionerne var i optagelse. 


Langsigtede konsekvenser af Covid-19

Overordnet set afspejler analysens resultater på en opfattelse af at Covid-19 vil have langsigtede konsekvenser på flere områder. Den gængse forventning er øgede omkostninger i lyset af nye produktions- og sikkerhedsprotokoller – 88% forventer en stigning i produktionsomkostningerne. Der peges også på en bevægelse mod fjernarbejde og tekniske alternativer til traditionel produktion, hvor 81% forventer at der vil være større fleksibilitet i forhold til fx hjemmearbejde. 


Endelig varsler undersøgelsen et skifte i distributionskanaler, hvor biograferne ikke længere er første led; her svarer 88% at der vil være flere spillefilm, der lanceres udenom biograferne og via andre distributører. Endelig forventer hovedparten af producenter også at der i fremtiden vil være øget omkostninger til ansættelse af freelancere og mindre international co-produktion som følge af Covid-19. 


Afsluttende bemærkninger
Det er bemærkelsesværdigt at kun 3 ud af undersøgelsens 155 produktioner blev aflyst. I lyset af pandemiens usædvanligt vanskelige omstændigheder for audiovisuel produktion, signalerer dette at det nordiske produktionsmiljø er yderst modstandsdygtigt. Generelt er branchen kendetegnet ved at producenterne på baggrund af den projektbaserede produktionsform er velbevandrede i at arbejde under og tilpasse sig mange typer usikkerheder og risici. Det er dog sandsynligt at the lave antal aflyste projekter også afspejler ekstraordinære indsatser fra både individer og organisationer – indsatser som ikke kan opretholdes på længere sigt. Analysen peger på en øget brug af ulønnet overarbejde, og endvidere har produktionsselskaberne selv finansieret de ekstra omkostningerne alt imens mange har produceret uden forsikring mod Covid-relaterede forhold. For at sikre producenternes fremtid er branchen nødt til at skifte fra nødtilstand og forholde sig til new normal på en bæredygtig måde.