Analysekonsulent med interesse for politik

Er du interesseret i spil, film og tv? Er du god til research og data – og kan du skrive et notat, der er til at forstå? Kan du lide at arbejde med politik? Har du lyst og mod på at være med til at skabe et stærkt grundlag for danske produktionsselskaber i fremtiden? Så har vi jobbet til dig.

Producentforeningen er en brancheorganisation for film, tv og spil. Det er brancher i vækst, og vi ser med stor optimisme på fremtiden, som rummer store forandringer. Dem skal vi være klar til at møde, og derfor har vi brug for en ny kollega, som skal hjælpe med at indsamle viden og betjene medlemmerne. Stillingen er ny, så du kan i høj grad selv være med til at definere indholdet.


Du kommer til arbejde tæt sammen med Producentforeningens direktør og naturligvis resten af sekretariatet. Vi arbejder bl.a. med interessevaretagelse overfor politiske beslutningstagere i Staten og på kommunalt niveau. Interessevaretagelsen sker såvel direkte til de politiske beslutningstagere som gennem Producentforeningens udvalg og alliancer, som varetager interesserne for vores 125 medlemsvirksomheder. 


Har du interesse i at deltage i ovenstående arbejde – gerne med afsæt i de digitale muligheder - så søger vi en politisk analysekonsulent med start primo februar 2020.


Opgaverne vil blandt andet være
Selvstændigt forberede og gennemføre analyser til støtte for foreningens politiske arbejde 
Kommunikere politiske dagsordener i notatform til foreningens adm. direktør.
Formidling til medlemmer gennem digitale platforme
Bistå i mødeforberedelse og afvikling


Din profil
Du er stærk til research og indsamling af data og kan præsentere dem klart og præcist 
Du er interesseret i politisk interessevaretagelse og har arbejdet med formidling og kommunikation af analyser
Du er fuld af energi, planlægger og gennemfører opgaver selvstændigt
Du forstår betydningen af såvel detaljen som overblikket i opgaveløsningen
Du har en relevant videregående uddannelse og kan arbejde hurtigt og under pres, når det gælder.


Vi tilbyder
Vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, og du kan forvente en arbejdsplads med en venlig omgangstone og godt humør.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er på Frederiksberg. 


Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Jørgen Ramskov - jr@pro-f.dk eller på 20277790
Ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. referencer sendes til jr@pro-f.dk.
Send gerne din ansøgning snarest muligt og senest 15. december. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Producentforeningen er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske indholdsproducenter – det vil sige producenter af spillefilm, tv, dokumentarfilm, reklamefilm og computerspil. Læs mere om foreningen på www.producentforeningen.dk