Stresshåndtering i praksis

Kan du se, om en medarbejder er ved at gå ned med stress? Ved du, hvad du skal gøre - og hvad du i hvert fald ikke skal gøre? På workshoppen om stresshåndtering får du redskaber til at genkende og håndtere stress hos medarbejderne samt til at passe på dig selv. Heldagsworkshop 1. november 2022 kl. 8.30 - 16.00

This describes the image

Er du en af dem, der har ansvaret for at gøre noget, når medarbejderne er stressede, og ved du, hvad du skal gøre? Kan du spotte belastede medarbejdere så tidligt i processen, at du har mulighed for at sætte effektivt ind? Og hvordan sørger du for, at du ikke selv bukker under i stedet? 

På denne heldagsworkshop om stresshåndtering får du en samling meget konkrete værktøjer med hjem, så du ved hvordan du som leder kan handle i de enkelte stadier af stress. Vi kommer ind på stresssamtalen, på mellemlederens ansvar og rolle, på forebyggelse og på de forskellige roller i forhold til stress-relevante håndteringsstrategier i praksis.

Workshoppen retter sig mod dig, der har ledelses- eller personaleansvar, hvad enten din titel er redaktionschef, produktionschef, producer, produktionsleder, producent eller noget helt andet. Workshoppen er primært målrettet film- og tv-produktion. 

Underviser: Didde Eckberg Larsen, Erhvervspsykolog og seniorkonsulent i Human House

Deltagelse er gratis for medlemmer af Producentforeningen.

Antal deltagere: 24. Ved flere tilmeldinger oprettes en venteliste. 

Tilmeld dig workshoppen 

Workshppen afholdes hos Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K. 

Opdateret 23. sep 2022