Boglancering "DINOSAUREN I RUMMET - En ordbog til den danske film- & TV-branche"
Producentforeningen inviterer til boglancering og samtale om Sandra Yi Sencindiver, Laura Allen Müller og Kauli Greens nye bog ”DINOSAUREN I RUMMET– En ordbog til den danske film- & TV-branche” i samarbejde med og hos SF Studios.
"Kampagnen ”Et større billede” udløste en bredspektret byge af reaktioner, spændende fra begejstring over forundring til vrede, og initiativtagerne har efterfølgende haft mange konstruktive samtaler med branchens aktører. Undervejs er det blevet klart for, at den danske branche på mange måder er overraskende uopmærksom på diskrimination og uvidende om de dybereliggende strukturer bag og konsekvenser af manglende repræsentation. Rigtigt mange i alle dele af branchen har efterlyst mere viden og større indsigt i vores erfaringer som minoriserede.
Derfor har vi skrevet denne bog.
Der er ikke noget quickfix på den udbredte mis- og underrepræsentation i branchen! Men vi håber, at vores bog kan bruges til at højne refleksions- og vidensniveauet og kvalificere samtalen mellem de mange forskellige led, der indgår i processen fra tidlig idéudvikling til færdig film og distribution, med det resultat, at der bliver skabt reelle og varige forandringer", siger skaberne af bogen.
DINOSAUREN I RUMMET er skabt af
Sandra Yi Sencindiver dansk-amerikansk-koreansk skuespiller, instruktør og manusforfatter. Hun er en af initiativtagerne og talsperson for Et Større Billede (2023), co- forperson for WIFT samt kunstnerisk leder for teater danskdansk.
Laura Allen Müller dansk-amerikansk skuespiller og arkitekt. Hun er en af initiativtagerne til og talsperson for Et Større Billede (2023), bestyrelsesmedlem i WIFT og indehaver af Laura Müller Lab.
Kauli Green dansk kunstner, queer tegneserieskaber og i gang med at uddanne sig til animationsinstruktør på Den Danske Filmskole. De har en bachelor i genderstudies fra Lunds Universitet.
Boglanceringen foregår hos SF Studios, Wildersgade 8, 1408 København K
Program:
Kl. 16: SF Studios byder velkommen sammen med Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen.
Kl. 16:15: Sandra Yi Sencindiver, Laura Allen Müller og Kauli Green fortæller, hvorfor de har lavet bogen og hvad de håber at opnå med den. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Kl. 17-18: Producentforeningen byder på lidt at drikke og spise.
”DINOSAUREN I RUMMET– En ordbog til den danske film- & TV-branche” udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut. Ved lanceringen vil alle få en udgave af den trykte bog, og efterfølgende er en online version tilgængelig på DFIs hjemmeside.
Tilmelding senest 27. november https://podio.com/webforms/29150428/2375829