Producenter kan nu melde sig ind i Rettighedsalliancen

This describes the image

RettighedsAlliancen åbner nu for, at medlemmer af Producentforeningen kan melde sig gratis ind, og dermed øge beskyttelsen mod ulovlig kopiering og deling af deres indhold på bl.a. Facebook og YouTube. 

Ulovlig deling af film og serier sker i stigende grad på lovlige tjenester som Facebook og YouTube. Derfor tilbyder RettighedsAlliancen nu et særligt medlemskab for Producentforeningens medlemmer, der øger håndhævelsesmuligheder og beskyttelse særligt på online platforme. Medlemsskabet giver RettighedsAlliancen mandat til at nedtage krænkende indhold og håndhæve rettigheder direkte på producentens vegne.

Medlemsskab for producenter er et nyt initiativ i kraft af, at RettighedsAlliancen har opnået adgang til Facebook og YouTubes egne, specialiserede værktøjer, som giver mulighed for at forhindre, at brugere uploader film og serier ulovligt på platformene. 

Ønsker du at blive medlem af RettighedsAlliancen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte RettighedsAlliancen på +45 60 56 63 64 eller mail@rettighedsalliancen.dk.

Medlemsskabet er gratis for medlemmer af Producentforeningen, idet det dækkes af Producentforeningens medlemskontingent. 

Producentforeningen er medlem af RettighedsAlliancen, som er en non-profit interesseorganisation, der arbejder med at beskytte rettigheder til bl.a. spillefilm og serier på internettet. Læs mere om RettighedsAlliancen på www.rettighedsalliancen.dk.

 

Opdateret 15. maj 2023