Sektioner

  • Computerspil
    Computerspil

    Computerspilgruppen er for producenter og udviklere af spil til fx. mobiltelefoner, computer, konsol, web. Foreningens hovedprioritet inden for denne gruppe er at få etableret rammerne for en bæredygtig branche og at få anerkendt potentialet i dansk, udviklede computerspil. Producentforeningen er desuden projektholder for Computerspilzonen, der er en af de fire oplevelseszoner, som blev etableret ved en politisk aftale i 2007 for at styrke kultur og oplevelsesøkonomien i Danmark. Computerspilzonen skal hjælpe de mere end 100 danske computerudviklingsselskaber til vækst gennem forretningsudvikling, uddannelse, eksportfremstød, vidensdeling etc.
    Producentforeningens medlemsliste for computerspil
     

  • TV produktion
    TV produktion

    Tv-gruppen består af de medlemmer, der producerer tv-programmer til tv-stationerne. Indholdsmæssigt er gruppen meget bred og spænder fra producenter af dokumentarprogrammer, over fiktions- og faktaproducenter til underholdningsproducenter.
    Se Producentforeningens medlemsliste for tv-produktion.

  • Kort- og dokumentarfilm
    Kort- og dokumentarfilm

    Kort- og dokumentarfilmgruppen er en af foreningens største grupper, og omfatter både rene dokumentarfilmproducenter, producenter af tv-dokumentarer, samt producenter af kort fiktion. Gruppen har valgt et kort- og dokumentarudvalg, der mødes jævnligt og arbejder med foreningens politik på området samt med konkrete aktiviteter som fx. distribution af dokumentarfilm.
    Se Producentforeningens medlemsliste for kort- og dokumentarfilm.

  • Spillefilm
    Spillefilm

    Spillefilmgruppen omfatter ud over de medlemmer, der producerer spillefilm til både børn og voksne, også producenter af tv-fiktion. Gruppen har valgt et spillefilmudvalg, der arbejder med foreningens politik på spillefilm- og fiktionsområdet. Udvalget forbereder medlemsmøderne og arbejder videre fra de beslutninger, som træffes på medlemsmødet.
    Se Producentforeningens medlemsliste for spillefilm.

  • Information & corporate
    Information & corporate

    Gruppen "Information & corporate" omfatter producenter af informations- og virksomhedspræsentationer, hvad enten mediet er film, video eller web. Kunderne for producenterne er oftest private virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker at bruge levende billeder i en eller anden form til instruktion af medarbejdere, til uddannelsesformål, til generel virksomhedspræsentation mv. 
    Producentforeningens medlemsliste for Information & corporate

  • Reklamefilm
    Reklamefilm

    Reklamefilmgruppen er for de medlemmer, der producerer reklamefilm. Kun uafhængige producenter kan være medlem af foreningen. Reklamemarkedet strækker sig fra de traditionelle 30-sekunders tv-reklamer over branded content, advertiser funded programming til markedsføring i computerspil mv.
    Se Producentforeningens medlemsliste for reklamefilm