ForeningenNyhederKalenderVidenProducenternes PlanetMedlemslisteOverenskomster
 

Social kapital baner vejen

Thomas Bigum fortalte om strategier og faldgruber ved at bruge sociale medier til at skabe opmærksomhed om film, spil og tv-programmer.

Markedsføring via sociale medier handler ikke kun om Facebook eller om at få så mange fans som muligt. Det handler om mennesker, om reel dialog og om at dele autentisk indhold. Det sagde Thomas Bigum ved netværksmødet Battlefield: Facebook den 15. november 2012.

Film, tv og spilbranchen har interessant og attraktivt indhold, og det vil ofte være relevant at bruge de sociale medier til at skabe engagement blandt publikum allerede i produktionsfasen. Målet er at få publikum til stige op ad kendskabstrappen - fra fremmede, over forbindelser, førstegangsbrugere og flergangsbrugere til deciderede fortalere - og en af fælderne er at bruge rigtig mange kræfter på at få de løsere forbindelser til at bevæge sig en lille smule, mens det har langt større effekt, hvis man kan engagere flergangsbrugerne. I det hele taget gælder det om at mobilisere den sociale kapital og at få dem, som allerede er engagerede, til at snakke om filmen eller spillet.

Blandt Thomas Bigums råd til branchen var, at det blot skaber irriation, hvis man forsøger at sælge biografbilletter til dem, som allerede har været inde at se filmen eller at hverve fans blandt dem, som i forvejen har trykket "synes godt om". Det er oftest langt bedre at gå i reel dialog med indercirklen og skabe et attraktivt rum omkring produktionen. Og selv om det måske er fristende som professionelt produktionsselskab at lægge et velproduceret 8 minutters videoklip ud, så har en 20-sekunders amatøroptagelse langt højere grad af autencitet.

Cases:

Social kapital: App'en Anywear fik et gennembrud, da Pernille Rosendahl via ganske få tweets fik engageret sit eget netværk
Bag kulisserne: Lærkevejs Facebookside kunne man under optagelserne til filmen se klip fra produktionen
Involver publikum: Manuskriptforfatterne til Zulus nye sitcom Sjit Happens får inspiration fra publikums egne røverhistorier. Det betyder, at der allerede under produktionen er en stor fanskare, som er involveret de historier, som bliver produceret.