ForeningenNyhederKalenderVidenProducenternes PlanetMedlemslisteOverenskomster
 

Konkurrence fra bibliotekerne

15.06.2012 - 12:22

Filmstriben, Bibzoom og e-bøger via bibliotekerne er ødelæggende for de kreative brancher, der er afhængige af et kommercielt marked. Det skriver Børsen i dag under overskriften "Opråb: Brems bibliotekernes gavebod".

"Vi ønsker ikke at have en offentlig konkurrent til at ødelægge de digitale forretningsmuligheder for de kommercielle aktører, som allerede findes eller er på vej i Danmark," siger Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen, til Børsen i dag. Både forlag, musikselskaber og altså også producenter er bekymrede over, at bibliotekerne i stigende grad stiller digitalt indhold gratis til rådighed.

For Producentforeningens vedkommende handler det om Filmstriben, der stiller spillefilm og dokumentarfilm gratis til rådighed for brugerne og dermed konkurrerer direkte med det kommercielle marked. "Vi kigger med stor bekymring på, at man er begyndt en aktivitet, hvor man stiller forholdsvis nye film gratis til rådighed," siger Klaus Hansen til Børsen.
 
Opråb: Brems bibliotekernes gavebod