Medieaftale 2019-23

En medieaftale som ikke gør meget godt for producenterne

Som de fleste nok har bemærket, er der indgået en medieaftale 2019-2023 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det er en aftale med få positive elementer, en del negative, nogle ubekendte, og så en del elementer, som skal gribes konstruktivt an. Overordnet set reducerer man rammen til dansk, visuelt indhold med 900 mio. kr. i medieaftalens forløb.

Overordnet set vil den nye medieaftale gøre det meget svært for vores medlemmer at drive deres forretning. Færre midler til dansk indhold generelt, en helt ny administration af Public Service Puljen samt krav om at PSP-støttede produktioner skal stilles gratis til rådighed, hiver tæppet væk under producenternes forretning.

Afskaffelsen af filmforpligtelsen vil gøre det meget vanskeligt at finansiere dokumentar- og spillefilm på det internationale marked, da nationale tv-stationers engagement er en afgørende blåstempling i forhold til udenlandske investorer.

En investeringsforpligtelse for streamingtjenester er positivt, men det kommer ikke til at få en afgørende økonomisk effekt, idet en minimumsomsætning på 375.000 kr. vil friholde mange af de mindre tjenester fra at skulle investere – og Netflix/HBO investerer allerede over de 2%.

 

Når det er sagt, så vil Producentforeningen naturligvis gå konstruktivt ind i næste fase. Filmforliget, som skal forhandles til efteråret, bliver helt centralt, og her skal de nærmere rammer om ”den nye filmstøtte” defineres. Herefter følger arbejdet med public service-kontrakter for hhv. DR og TV 2, hvor detaljerne lægges fast. Det bliver en proces, vi vil følge MEGET tæt.

 

Nå, hvad er det så, man har aftalt? Jo:

Først og fremmest, og som nævnt, afskaffer man filmforpligtelsen hos DR og TV2. Den erstattes af en forpligtelse til at engagere sig i det samme antal TITLER som hidtil. Ifølge vores beregninger er det omkring 65 spille-, -dokumentar-, og kortfilm om året. Beløbet, som tv-stationerne vil investere, forventes at være omkring 10 mio. kr. om året. Det betyder, at det økonomiske engagement bliver langt mindre end det er nu – og med det følger store udfordringer med at skaffe den yderligere finansiering til filmene. Der bevares 120 mio. kr. til dansk film, som skal forvaltes i en ny ordning, som skal ligge uden for Det Danske Film Instituts filmstøtteordninger. Af de 120 mio. kr. tages 35 mio. kr. ud til de to regionale filmfonde, så der reelt resterer 85 mio. kr. Det er positivt, at man styrker det regionale, men vi havde gerne set, at pengene var andetsteds fra.

 

Public Service Puljen forøges til 100,6 mio. kr. i 2023. Forøgelsen i sig selv er positiv, men aftalen indeholder en passus om, at støttet indhold skal stilles gratis til rådighed – en kondition, som gør det meget svært at være producent. Puljen kan nu også søges af producenter, men ikke til projekter, der kan støttes via filmloven, dog bortset fra kort- og dokumentarfilm. Administrationen af puljen skal flyttes fra Det Danske Filminstitut til et nyt nævn, som skal lokaliseres i Vestdanmark.

 

DR’s udlægningskrav ændres. I den nuværende aftale er udlægningskravet et fast beløb – 350 mio. kr. – og det ændres nu til ”14% af DR’s økonomiske ramme”. I kroner og ører vil det svare til 423 mio. kr., når forliget er fuldt indfaset i 2023. På papiret en forøgelse af midlerne, men reelt status quo, da udlægningen nu er på 13% af DR’s økonomiske ramme, og der skal ske en beskæring af den ramme.

 

Privatiseringen af TV 2 sættes på hold i to et halvt år.

 

Også positivt er det, at udbydere af streamingtjenester pålægges at investere 2 procent af deres omsætning i Danmark i produktion af nyt dansksproget indhold. Det er en vigtig nyskabelse, at det nu sikres, at vod-tjenesterne også fremadrettet investerer i det danske produktionsmiljø.
 

Se hele aftaleteksten på kum.dk