DR vil have flere rettigheder

DR ønsker ret til at udveksle programmer med nordiske free-tv-stationer under Nordvisionssamarbejdet - uden at betale producenterne for denne ekstra rettighedsoverdragelse. 

Flere producenter har henvendt sig til Producentforeningen i forbindelse med kontraktforhandlinger med DR, hvor DR i højere og højere grad kontrakterne ønsker at erhverve ret til frit og uden yderligere betaling til producenten at udveksle programmer med de nordiske free-tvstationer under Nordvisionsamarbejdet. Konsekvensen er, at programmerne af de nordiske samarbejdspartnere kan vises gratis i Norden, hvilket forhindrer producenterne i at finansiere og sælge såvel formater som færdige programmer i Norden.

I følge DR følger udvekslingen inden for Nordvision af DRs "kulturpolitiske/nordiske forpligtelser", som igen skulle følge af en fortolkning af DRs public service kontrakt.

Producentforeninger vil nu danne sig et overblik over problemets omfang. Vi skal derfor bede producenterne dele erfaringer og konsekvenser i forhold til kontraktsbestemmelser om DRs ret til udveksling under Nordvision. Kontakt Søren Henrik Jørgensen - sj@pro-f.dk

Hvis der er tale om reelle problemer for producenterne, vil Producentforeningen bede DR om møde og ændring af stationens kontraktspraksis