HBO & Netflix

Producenternes Planet: Samarbejdet mellem producenter og streamingtjenester

Onsdag den 19. september 2018 kl. 9-12 inviterer vi igen til Producenternes Planet, så sæt kryds i kalenderen.

Efterårets Producenternes Planet-arrangement handler om samarbejdet mellem producenter og streamingtjenesterne, der er vigtigere end nogensinde. 

Der vil være oplæg fra to producenter, der har arbejdet med hhv. HBO og Netflix: 

Mette Heide, Plus Pictures, der har produceret ”Amanda Knox” til Netflix, samt Meta Louise Foldager, SAM Productions, som har produceret “Erobreren” til HBO.

Vi får også besøg fra streamingtjenesterne, der vil fortælle mere om, hvad de søger. De er meget interesserede i at få mere samarbejde i gang med de danske producenter og ser Producenternes Planet som en oplagt mulighed for dette. 

Mød Lina Brouneus, Director Co-Productions & Acquisitions hos Netflix i Amsterdam, som står for Netflix’ originale indhold i nordeuropa, samt Hanne Palmquist, som er Commissioning Editor & VP, Original Programming hos HBO Nordic. 

Vi glæder os til at se vores medlemmer samt ansatte hos vores medlemmer. 

Arrangementet foregår hos Producentforeningen, Bernhard Bangs Alle 25, 2000 Frederiksberg. Tilmelding er nødvendig: Tilmelding 

Der er begrænset antal pladser, og det er først til mølle.