Debatmøde: Hvad betyder et salg af TV 2 for public serviceindholdet?

Debatmøde for alle medlemmer af foreningen 16. november kl. 9 - 12

Producentforeningen inviterer medlemmerne til debatmøde torsdag den 16. november kl. 9-12. Anledningen er regeringens udmelding om, at man ønsker at privatisere TV 2, og målet med mødet er at få en diskussion om, hvordan Producentforeningen kan agere politisk frem mod det kommende medieforlig på dette område samt at ruste medlemmerne til at deltage i debatten.

På mødet gennemgår vi det politiske landskab og analyserer det realistiske i en privatisering. Vi ser på facts og myter i debatten om public service rundt omkring i verden, og frem for alt vil vi lægge op til en diskussion blandt medlemmerne om dette helt centrale punkt i mediepolitikken. Det er afgørende at fastholde TV 2s public service- og filmforpligtelse, men kan og skal vi kæmpe imod en privatisering? Det vil vi gerne diskutere med foreningens producenter.

 
Foreløbigt program:
 
9-9.15: Velkommen v. Direktør Klaus Hansen og Mads Ulrick Holmstrup, formand for Producentforeningen
 
9.15-9.45: Gitte Lillelund Bech, senior rådgiver, Advice: Den politiske proces – hvem er for, hvem er imod og hvor realistisk er det, at privatisering indgår i medieforligsforhandlingerne.
 
9.45-10.15: Erfaringer fra andre dele af verden. Hvorfor var Channel 4 i UK i fare for at blive privatiseret? Kan vi sammenligne det danske marked med Norge og Sverige? Hvad er egentlig historien om privatiseringen i New Zealand?
 
10.30-11: De potentielle købere: Hvorfor er det interessant at eje en tv-station? Og hvordan sikres public service efter et salg? Line Aarsland, Vicepræsident, Egmont, fortæller om hvilke overvejelser Egmont gør sig. 
 
11-11.45: Modereret debat blandt medlemmerne.
 
11.45: Afrunding og tak for i dag.
 
Debatmødet afholdes i Producentforeningens lokaler på Bernhard Bangs Allé 25, 2000 Frederiksberg. Tilmelding og input til debatten sendes til info@pro-f.dk

Mødet er kun for medlemmer af Producentforeningen.