ForeningenNyhederKalenderVidenProducenternes PlanetMedlemslisteOverenskomster
 

Striden mellem Zentropa og DFI

18.10.2013 - 19:57

Selv regnskaber, der er gennemgået og godkendt af DFI, skal kunne tåle ny granskning. Samtidig skal en beslutning om at genåbne et regnskab følge nogle spilleregler, der sikrer producenternes retssikkerhed. 

Pressemeddelelse udsendt af Producentforeningen fredag den 18. oktober 2013

I anledning af den verserende sag mellem Zentropa og Det Danske Filminstitut skal Producentforeningens direktør Klaus Hansen udtale følgende:

Enhver producent skal kunne stå på mål for sit filmregnskab og skal kunne dokumentere, hvordan filmstøtten er anvendt.

Producentforeningen er enig i, at selv regnskaber, der er gennemgået og godkendt af DFI, skal kunne tåle ny granskning. DFIs beslutning om at genåbne et regnskab skal følge spilleregler, der både sikrer statens legitime interesser i indsigt OG giver producenterne retssikkerhed. Producentforeningen vil nu invitere Det Danske Filminstitut til et møde for at drøfte, hvorledes fremtidige sager bør håndteres.

Baggrund:
Man skal som producent kunne redegøre for og dokumentere, at filmstøtten er anvendt i overenstemmelse med formål, regler, bevillingsforudsætninger mv.

Støtte fra DFI gives på baggrund af en nøje gennemgang af budgettet. I løbet af filmproduktionen afleverer producenten ugentlige regnskabsrapporter. Og når filmen  er færdig, afleveres der et regnskab, der skal godkendes af DFI.

DFI har fra den først bevilgede skattekrone til det godkendte regnskab alle muligheder for at stille spørgsmål og få indsigt i, hvad filmstøtten er brugt til. En mulighed som DFI benytter sig af i en løbende dialog med producenterne.

Den konkrete sag mellem Zentropa og DFI indeholder en række principielle spørgsmål, der har betydning for hele filmbranchen.

Juraen er klar: enhver producent skal i en 10-årig periode kunne tåle, at DFI uden yderligere begrundelse kan kræve at producenten genåbner sit regnskab.

Det er fair nok.

En producent skal altid kunne stå på mål for anvendelsen af filmstøtten. Men hvilken retssikkerhed har producenten?

Hvad skal der til for at sikre producenten mod vilkårligheder fra for eksempel tidligere sure medarbejdere, der er ude på at skade en, eller i en teoretisk situation, hvor en forvaltning af en eller anden grund har set sig sur på producenten? Og er det producenten eller forvaltningen, der skal afholde omkostningerne ved en større bilagsrevision.

Så juraen er klar. Men de principielle følgevirkninger af juraen, herunder ikke mindst producenternes retssikkerhed, er uafklarede.

Det er derfor Producentforeningens ønske, at den konkrete sag snarest afsluttes. Herefter kan der indledes en dialog om, hvorledes man sikrer statens berettigede behov for indsigt i, hvorledes støttemidler er blevet anvendt, samtidig med en sikring af producenternes retssikkerhed.