Skotterne kommer

13.01.2012 - 12:40

8 skotske tv produktionsselskaber har besluttet sig for at undersøge mulighederne for et større samarbejde med Skandinavien. De kommer i begyndelsen af februar til Danmark for at møde den danske branche. Skotterne er vant til at arbejde med faste ”terms of trade”, og blandt andet derfor kan et øget samarbejde være interessant for danske producenter.

Det skotske produktionsmiljø ser interessante lighedstræk med den skandinaviske branche, og en række produktionsselskaber vil gerne arbejde mere sammen med blandt andre danske producenter.
 
- Det skotske produktionsmiljø har stærke kompetencer, ikke bare inden for dokumentar tv, fakta og fakta/entertainment, siger Denis Mooney, TRC, som leder delegationen til Danmark.

- Den skotske branche har traditionelt kigget mod det amerikanske marked, når man skulle ud over grænsen, men vi kan se, at der er flere og flere lighedspunkter med Danmark og Sverige. Derfor vil vi nu lave en samlet indsats for at styrke samarbejdet, både på co-produktioner og på udveksling af færdige programmer og formater.

- En af fordelene for den danske branche ved et samarbejde med Skotland, er jo, at vi har "terms of trade" - og det har I ikke. Det betyder, at danske producenter vil stå stærkere, når de skal forhandle med deres egen broadcaster om dansk-skotske co-produktioner, siger Denis Mooney med et smil på læben.

Følgende produktionsselskaber er repræsenteret i delegationen: 
Hopscotch Films
B4 Films
One-Eyed Dog
Timeline Films
Autonomi
Caledonia TV
Matchlight
True TV & Film

Delegationen ledes af Denis Mooney fra TRC Media
Producenternes primære genrer: documentary tv, factual, factual entertainment.

Kontakt Producentforeningen hvis du er interesseret i at møde et eller flere af selskaberne, så videreformidler vi din henvendelse.