Producentforeningen
-
Tel +45 33 86 28 80
-
Bernhard Bangs Allé 25Fax +45 33 86 28 88
-
DK-2000 Frederiksberg
Pr. 1. januar 2011 skal der betales AM-bidrag af honorarindkomster, som ikke kan henføres til personligt arbejde. Producentforeningen har i den anledning undersøgt, om det betyder, at der skal betales feriegodtgørelse af royalty.
Der skal i dag ikke betales AM-bidrag og feriegodtgørelse af royalty, da royalty ikke kan betegnes som et "arbejdsvederlag".
Pr. 1. januar 2011 skal der i henhold til skattereformens "Forårspakke 2.0" betales AM-bidrag af "...honorarindkomster, som ikke kan henføres til personligt arbejde...". Dette er en ændring i forhold til tidligere, og det betyder, at der pr. 1. januar 2011 fx skal betales AM-bidrag af royalty udbetalt i forbindelse med udnyttelse af film.
Det følger endvidere af Forårspakke 2.0, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag fremover (fra 1. januar 2011) skal ske efter samme regler, som gælder for de øvrige skatter.
Producentforeningen har i forlængelse heraf bedt Pensionsstyrelsen, Feriekontoret, oplyse, om bestemmelsen i skattereformen nævnt ovenfor har indflydelse på spørgsmålet om betaling af feriegodtgørelse af royalty.
Pensionsstyrelsen har i vejledende udtalelse af 4. november 2010 oplyst, at der efter den 1. januar 2011 fortsat ikke skal betales feriegodtgørelse af royalty, da royalty fortsat ikke er et arbejdsvederlag. At royalty-udbetalinger pr. 1. januar 2011 er arbejdsmarkedsbidragspligtige ændrer ikke herved.
Pensionsstyrelsens vejledende udtalelse kan læses her.