ForeningenNyhederKalenderVidenProducenternes PlanetMedlemslisteOverenskomster
 

Seertal september 2013

03.10.2013 - 14:28

September har virkelig været en flot tv-måned for de uafhængige producenter. På tre DR-kanaler finder man store seer-succeser, heriblandt Broen II, der klarer sig godt som søndagsserie. TV 2’s sendeflade er fuldstændigt domineret af uafhængigt produceret tv, og Zulu viser to nye danske serier.

DR1
Broen II (NIMBUS) har lige så godt fat i danskerne, som DR’s egenproducerede søndagsserier, og afsnit 2 topper septembers seertalsliste med lige over 900.000 seere. Også serien Må vi komme med? (METRONOME) med Jan Gintberg og Huxi Bach er med på listen med over 700.000 seere.

DR2
Krysters Kartel (MADE IN VALBY) tager en runde mere og 3 af seriens afsnit når top20.

DR3
På DR3 har IMMERGUT produceret det videnskabelige underholdningsprogram Fuckr med din hjrne, som har været meget populært. Alle fire afsnit når top 20 med mellem 90 og 120.000 seere.

TV 2
September på TV2 er domineret af de uafhængige producenter.  Både de gamle kendinge Vild med dans (MASTIFF), Hvem vil være millionær (METRONOME PRODUCTIONS), Live fra Bremen (DOUGLAS ENTERTAINMENT) og nyere satsninger såsom Rita (SF FILM PRODUCTION) og Pengene på bordet (ENDEMOL DANMARK), klarer sig rigtigt godt.

TV 2 Zulu
Premiererne på de to nye fiktionssatsninger Tomgang (FALSTER INC) og Sjit happens (FRIDTHIOF FILM) har kunne trække mellem 90. og 180.000 seere, og slår dermed DR3’s mest populære program.

TV3
På TV3 findes både gengangere, premierer og comeback. De er blevet set i nævnte rækkefølge: Robinson Ekspeditionen (STRIX), Stjerner på vippen (Nordisk Film TV), Masterchef Allstars (METRONOME PRODUCTIONS), Luksusfælden, Familien på Bryggen, For lækker til København (METRONOME PRODUCTIONS);

Kanal 4
De unge mødre (SAND TV) er som altid at finde på toplisten, men også et enkelt afsnit af Olivers kamp (POPGUN PRODUCTIONS) kan samle seerne. 

Kanal 5
Serien om ’Kongerne’ vil ingen ende tage, og Kongerne af Svendborgm (MASTIFF) er stadig kanal 5’s største program, men også Top Model 4 (SNOWMAN PRODUCTIONS) har fat i kanal 5-målgruppen.