ForeningenNyhederKalenderVidenProducenternes PlanetMedlemslisteOverenskomster
 

Producenternes Dag TV SYD

TV SYD inviterer til Producenternes Dag 2. maj 2017 fra kl. 10

FREMTIDEN ER MOBIL. Det er overskriften for det strategiske kursskifte, som TV SYD er i gang med at foretage, og som er fuldt implementeret 15.8.2017. Fremadrettet skal alle TV SYDs produkter have et liv online, og det liv skal være tænkt til mobile enheder (tablets og smartphones). Det er devices, som seere og brugere har i hånden mange gange hver dag, og hvor de får hovedparten af deres medieindhold..

TV SYD har allerede et både frugtbart og inspirerende samarbejde med adskillige produktionsselskaber, som har udmøntet sig i en række seværdige og velproducerede produktioner, som der er blevet taget godt imod, og som bidrager med noget meget væsentligt til TV SYD.

I første omgang inviteres producenterne til en fælles orientering om, hvad TV SYD i særlig grad er på udkig efter, og hvordan producenterne kan bidrage til FREMTIDEN ER MOBIL.

TV SYD er vært ved en let anretning.
 
Lige før sommerferien - den 20. juni 2017 - er der derudover mulighed for at fremlægge konkrete programforslag. De enkelte producentselskaber har mulighed for at booke individuelle møder tirsdag 20. juni mellem klokken 10.00 og kl. 15.00.

Tilmelding til Kirsten Kenne på mail kije@tvsyd.dk eller på telefon 76 30 31 32 senest 20. april 2017.