ForeningenNyhederKalenderVidenProducenternes PlanetMedlemslisteOverenskomster
 

Os der elsker film

23.11.2016 - 14:16

Kampagnen Os der elsker film er gået i luften med budskabet: Ulovlig streaming har konsekvenser. Bag kampagnen står en samlet filmbranche: RettighedsAlliancen, Producentforeningen, Det Danske Filminstitut, Nordisk Film, Egmont, Foreningen af Danske Videodistributører, Danske Biografer, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, TDC, Blockbuster, Dansk Industri, undervisningsforlaget Alinea m.fl

22. november 2016 lancerede en lang række centrale aktører i filmbranchen, herunder Producentforeningen, kampagnen Os der elsker film, som har til formål at gøre opmærksom på konsekvenserne ved ulovlig download og streaming, og fra i dag kører denne trailer i biografer og på nettet. Kampagnen er rettet mod brugerne og har hovedbudskabet, at ulovlig streaming har konsekvenser, ikke kun for filmbranchen men også for brugerne i form af øget risiko for malware og virus samt, naturligvis, at der er tale om en forbrydelse og at brugeren er erstatningsansvarlig.

http://osderelskerfilm.dk ligger en række cases, der beskriver konsekvenserne, herunder den branchespecifikke vinkel, som handler om, at ulovlig streaming fører til færre film og færre jobs i filmbranchen. Kampagnen henviser således til denne europæiske undersøgelse fra Tera Consultants, som har vist, at i perioden 2008-2011 forsvandt der 400.000 jobs fra de kreative industrier i EU – hvoraf film- og TV-branchen udgør en vigtig del – først og fremmest på grund af piratkopiering, som altså også er ulovlig streaming og ulovlig download af film. Folkene bag rapporten estimerer, at der ved udgangen af 2015 var forsvundet mindst 600.000 jobs fra de kreative industrier i EU.

Se også faktaark med blandt andet resultater fra YouGov-undersøgelsen, der dokumenterer, hvor mange, der streamer/downloader film og tv fra ulovlige sider, samt øvrige undersøgelser og opgørelser. Fx anslår Mediavision i en rapport fra 2015, at det samlede forbrug af ulovlig streaming og downloading af film og tv-serier i Danmark svarer til tabte indtægter på 32 millioner euro om året – det vil sige. ca. 238 millioner kroner om året. http://osderelskerfilm.dk/wp-content/uploads/ODEF_faktaark.pdf

Se Maria Fredenslund, Rettighedsalliancen, og Klaus Hansen, Producentforeningen, forklare om kampagnen i DR2 Morgen og se hvad Politiken skrev

Det er en samlet filmbranche og en række aktører, der står bag Os der elsker film: RettighedsAlliancen, Producentforeningen, Det Danske Filminstitut, Nordisk Film, Egmont, Foreningen af Danske Videodistributører, Danske Biografer, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, TDC, Blockbuster, Dansk Industri, undervisningsforlaget Alinea m.fl