Ifølge radio-tv-loven er en ”on demand-audiovisuel medietjeneste” en medietjeneste, der udbydes med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog.
 
De to vigtigste ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse er indførelse af bestemmelser vedrørende reklamer m.v. i disse audiovisuelle medietjenester, samt detaljerede regler for ”produktsponsorering”.
 
Det må på baggrund af den nye bekendtgørelsen konstateres, at der ifølge kapitel 3 ikke umiddelbart gælder fuldt ud samme regler for reklame i fjernsyn og reklame i de audiovisuelle medier. Hvor stor den materielle forskel vil være, vides ikke i skrivende stund.
 
Ifølge radio-tv-loven er produktplacering i programmer i fjernsynet og on demand audiovisuelle tjenester forbudt. Der er dog en undtagelse til dette forbud, som fremgår reklamebekendtgørelsens § 35 for så vidt angår spillefilm og kort- og dokumentarfilm, samt programmer produceret uden for den danske myndighedssfære.
 
Produktsponsorering er tilladt. Den nærmere definition af begrebet ”produktsponsorering” fremgår af reklamebekendtgørelsens § 32, stk. 3 og 4, og de nærmere regler fremgår af § 34.
 
Både for så vidt angår undtagelsen til forbuddet om produktplacering, og til definitionen og de nærmere regler for produktsponsorering, vil Producentforeningen undersøge nærmere.
 
Se den nye reklamebekendtgørelse via link til højre.
 
Herudover er der kommet nye bekendtgørelser om korte nyhedsuddrag; TV 2s programvirksomhed; DRs vedtægter og registrering af programvirksomhed.
 
Ingen af disse 4 nye bekendtgørelser ændrer, så vidt Producentforeningen kan konstatere, producenternes retsstilling. Producentforeningen følger naturligvis udviklingen.