ForeningenNyhederKalenderVidenProducenternes PlanetMedlemslisteOverenskomster
 

Mød skaberne af SKAM

Producenternes Planet onsdag den 18. januar 2017 kl. 9 - 12.30 handler om web-fiktion: Seminar og erfaringsudveksling.

Arrangementet er udsolgt! 

Mød folkene bag "SKAM" og to andre spændende projekter, når det handler om web-fiktion på Producenternes Planet.

Norske Julie Andem har med ”SKAM” skabt et regulært megahit både i og udenfor Norge. Så der er rift om at høre hende og Mari Magnus fra NRK fortælle om, hvordan serien er skabt og lanceret.

Producentforeningen er stolt af, at de har sagt ja til at møde foreningens medlemmer ved arrangementet på Producenternes Planet den 18. januar.

Ud over Julie Andem og Mari Magnus, kan medlemmerne også glæde sig til at høre Niels Kau fra Mashed A/S fortælle om serien ”Fetter”, hvor Frederik Fetterlein spiller en karikeret udgave af sig selv, og om platformen Mashed.net, som er dedikeret til short form web-fiktion.

Endelig vil Tobias Dybvad og Rasmus Olsen fortælle om Danmarks måske mest ambitiøse web-fiktionsprojekt; ”Flow”, som de i øjeblikket forsøger at crowdfunde 6 millioner kroner til produktionen af. Serien skal produceres i deres nystartede selskab Redspæt ApS, og handler om "flow tv’s snarlige død".

Det er gratis for medlemmer af Producentforeningen (inkl. alle medarbejdere) at deltage på Producenternes Planet, men tilmelding er nødvendig. NB: Arrangementet er udsolgt, og det er ikke længere muligt at tilmelde sig. 
 
Program for dagen:

9.00-9.15: Ankomst og morgenkaffe.
9.15: Velkomst ved Pernille Redder, redaktør på Producenternes Planet
9.20: Niels Kau om ”Fetter” og Mashed.net
10.00: Pause
10.15: Tobias Dybvad og Rasmus Olsen om ”Flow”
11.00: Pause
11.15: Julie Andem og Mari Magnus om ”SKAM” + Q & A
12.30: Tak for i dag
 
Foto: NRK