Trods årlige vækstrater på over ti procent og massiv medvind for de danske ”Limbo”-drenge er der ikke udsigt til pengeregn over computerspilproducenterne. Flere af de private investorer forholder sig aldeles tøvende over for at investere i computerspil.

”Selvom ”Limbo” er en succes, så er det min umiddelbare fornemmelse, at investeringer i computerspil primært har resulteret i tab for investorerne,” lyder det fra Jannick Nytoft, administrerende direktør i Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA), som er brancheorganisation for danske kapitalfonde, ventureselskaber og business angels.

Han vurderer, at spilbranchen særligt vil have svært ved at få adgang til venturekapital.
”Jeg tror endnu ikke, at afkastpotentialet er højt nok i computerspilbranchen til, at venturebranchen i større stil vil lægge sine investeringer der. Man skal huske på, at investorerne skal have mangedoblet kapitalindskuddene på grund af den høje risiko for manglende succes. En investering skal over en kort årrække have et reelt potentiale for at give et afkast, der mangedobler investeringen, og det, tror jeg, computerspilbranchen har svært ved at levere,” lyder vurderingen fra Jannick Nytoft.
 
Mindre risikovillighed

Samme vurdering har Jan Rosenbom, partner i Keystones, der rådgiver om venture- og business angels-investeringer i blandt andet spilbranchen. Han fortæller, at krisen har mindsket investorernes risikovillighed.
”På grund af krisen har kapitalformidlingen rykket sig, så venturekapitalen nu bliver investeret i virksomheder med en solid omsætning og højere vækst. Det har samtidig betydet, at de andre aktører på investormarkedet også er blevet mindre risikovillige og i højere grad end tidligere vælger at investere i virksomheder, som er længere fremme i kommercialiseringsprocessen. Det betyder, at investeringskilden for virksomheder i præprodukt- og udviklingsfasen, som computerspil typisk befinder sig i, er tørret ud,” siger han.

Det er ellers venturekapital, der er blevet fremhævet som nogle af de midler, som kunne sætte gang i den kapitalhungrende computerspilbranche. Carina Christensen, erhvervsordfører for De Konservative, og Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører fra Venstre, har tidligere overfor Producentforeningen fremhævet Vækstfonden - en af de største investorer på venturemarkedet - som en oplagt investeringsmulighed. Samtidig mener de to politikere, at regeringens og pensionsselskabernes nye aftale om at pumpe et beløb på mellem fem og ti milliarder kroner ud som risikovillig kapital kan være med til at afhjælpe kapitalmanglen. Men i aftalen mellem regeringen og pensionsselskaberne står der, at cirka 20 procent af regeringens og pensionsselskabernes midler
skal anvendes på ventureområdet, og det kan dermed besværliggøre branchens mulighed for at få adgang til de nye penge.
 
Tænk mere forretning

Selvom Jan Rosenbom fortæller, at det stort set er alle virksomheder i præprodukt- og udviklingsfasen, der har voldsomme besværligheder med at tiltrække risikovillig kapital, så peger han på, at spilbranchen står i en særlig ugunstig situation.

”Branchen er ung og henvender sig til en ung målgruppe. Det betyder, at der stadig ikke er så mange eksempler på investorer, som har tjent penge. Derudover er business angels-investorerne ofte over 45 år, og de har tjent deres penge i mere traditionelle brancher. De har svært ved at investere i noget, som tager flere år at udvikle, og som skal være klar til julesalget, hvor spillet skal vise sit værd inden for en relativ kort tidshorisont. Det er en rigtig høj risiko, og det er ikke noget, investorerne er tosset med – og særligt ikke i øjeblikket.”

Hvad mener du så, branchen bør gøre, hvis den skal have bedre adgang til kapital?

”For det første må virksomhederne blive bedre til at få erfarne forretningsfolk med om bord. Der er brug for nogen, der taler investorernes sprog. Der er al for mange eksempler på, at skeletterne vælter ud af skabene, lige så snart investorerne kigger på spilproducenternes budgetter og selve forretningen bag spillet. Mit andet råd er, at de skal være mere realistiske i forhold til markedet. Man skal forsøge at minimere risikoen ved at starte med mindre projekter, så man beviser, at man kan skabe et produkt og få en omsætning. Jo hurtigere man bliver kommerciel dygtig, jo mere interessant er man for investorerne,” siger Jan Rosenbom.

 
Kriseramte business angels

I DVCA’s udvalg for business angels, får spilproducenterne også en kølig modtagelse.
”Der var en forholdsvis høj investeringsaktivitet for tre til fire år siden, men derefter viste det sig, at branchen skuffede. Og selvom Playdead nu har succes med spillet ”Limbo”, så er summen stadig, at branchen skuffer,” siger Jesper Jarlbæk, medlem i DVCA’s business angels-udvalg.
Derudover nævner han også den udskældte iværksætterskat, som gør det mindre attraktivt at investere i fremtidens vækstvirksomheder, og krisen som stærkt hæmmende for investeringslysten blandt de danske business angels.

”Derfor er mit råd til branchen at søge investorer i udlandet. Det er ikke muligt i Danmark, når politikerne har skabt et så dårligt investeringsmiljø,” siger han.

Jan Rosenbom ser dog større muligheder for branchen i Danmark.
”Ud fra de cases, jeg har set, er jeg meget optimistisk for fremtiden. Vi har rigtig mange dygtige i branchen, som laver hamrende gode spil. Så fundamentet er der. Forudsætningen for succes er, at de bliver bedre til at tænke kommercielt og bliver mere skarpe i forhold til investorerne. Men man skal også huske på, at det ikke bare sker fra den ene dag til den anden. Særligt ikke, når branchen er så ny, som den er.”
 
Computerspilpolitik er vejen frem

Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen anerkender, at det på grund af branchens unge alder ikke findes mange danske eksempler at trække på, når investorer vil se nærmere på mulighederne i branchen. Han mener derimod, at der findes gode eksempler i udlandet, som bekræfter, at spilbranchen er et interessant investeringsobjekt, særligt i de lande, hvor politikerne har investeret i spilproduktion.

”Der er masser af lande, der målrettet kigger på spil og interaktive medier og laver rammebetingelser, som ikke kun er kulturstøtte, men også giver private investorer en række fordele ved at investere. De rammebetingelser og en konkret målrettet vækstpolitik på området har vi ikke i Danmark, og det er der behov for. En computerspilpolitik med en tilhørende investeringsfond kan være med til lære branchen, hvad det vil sige at have en investor og lære de private investorer, hvad computerspil og de interaktive medier kan. Og frem for alt tage en del af risikoen ved at investere i computerspil,” siger Klaus Hansen.

Han påpeger samtidig, at en investeringsfond er endnu mere nødvendig, når investorbranchen selv vurderer, at spilbranchen står langt tilbage i køen for at få fat i venturekapital.

Vækstfonden, der har investeret i flere danske udviklinger af computerspil, har ikke ønsket at medvirke i artiklen.