Børneattester
 
I 2005 indførte Kulturministeriet ved lov en pligt (tidligere var det blot en mulighed) til at indhente såkaldte ”børneattester” for personer som gennem deres virke skulle have direkte kontakt med børn under 15 år.
 
Baggrunden var nogen rigtig uheldige episoder hvor trænere og fritidsledere, med en dom for seksuel at have krænket børn under 15 år, gennem deres virke som trænere/ledere tog vare på børn under 15 år gennem deres virke. Selvom loven umiddelbart gælder alle der gennem deres virke – frivilligt eller gennem ansættelse – tog vare på børn under 15 år, var fokus, som det antydes, på frivillige ungdomsledere i foreninger. Foreninger modtager som regel en eller anden form for støtte fra det offentliges kulturmidler, og derfor blev loven lagt i Kulturministeriet.
 
For at implementere loven på deres område vedtog 8 forskellige ministerier bekendtgørelser som implementerede loven. Først i 2009 lå der en bekendtgørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet som omfattede erhvervsdrivende. Tanken bag, eller begrundelsen for, loven var i første omgang, at omfatte ansatte turist- og skiguider m.v., som igennem deres virke havde direkte kontakt med børn. Men bekendtgørelse gælder naturligvis alle erhvervsdrivende – også film, tv og computerspilsproducenter.
 
Spørgsmålet er så; hvorledes skal producenterne forholde sig til loven?
 
Indledningsvist skal det bemærkes, at loven ifølge forarbejderne ikke gælder for ”ledere” for børn under 15 år ”som medvirker i film”. Uanset at det er lidt vanskeligt at definere en ”leder” på en film, skal det bemærkes, at der her ”blot” er tale om forarbejder. Der er i ministerierne, eller hos politiet ingen, som kan redegøre for baggrunden for denne undtagelse i forarbejderne til loven, og det må vurderes som tvivlsomt hvor meget vægt forarbejderne vil have i en konkret sag.
 
Derfor må udgangspunktet være det samme som for alle erhvervsdrivende. Alle ansatte som igennem deres funktion skal have direkte kontakt til børn under 15 år, skal der indhentes børneattest på. Det gælder i øvrigt også for ansatte, som det viser sig gennem deres faktiske funktion har kontakt til børn under 15 år (se Producentforeningens notat nedenfor).
 
Hvad er ”direkte kontakt”? Det defineres ikke i loven eller i de underliggende bekendtgørelser. Det er således udelukkende op til arbejdsgiver (producenten) at vurderer, hvilket efterlader en ikke ubetydelig retsusikkerhed. Nogen er muligvis helt åbenlyse, men der vil være en del ansatte på settet, som befinder sig i en gråzone. Som det bliver belyst I Producentforeningens notat er dette i ligeså høj grad et spørgsmål om følelser og politik, som det er om jura. Der findes således ikke et juridisk svar, andet end hvis man er i tvivl hvorvidt en person har ”direkte kontakt” bør en attest indhentes. 
 
Retsstillingen er utilfredsstillende, og Producentforeningen vil således arbejde for at skabe klarer regler på området, og en større retssikkerhed for producenterne.
 
I Producentforeningens notat, som er tilgængeligt nedenfor, vil følgende spørgsmål blive gennemgået nærmere;
 
• Hvad er en ”børneattest”?
• Hvornår skal man indhente børneattester indenfor produktion af film, tv og/eller computerspil?
• Hvornår kan man indhente børneattester indenfor produktion af film, tv og/eller computerspil?
• Hvordan får man en børneattest
 
Hent Producentforeningens notat om børneattester, Forbruger- og Konkurrencestyrelsens vejledning samt ansøgningsskemaet